Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
GAMMEL A HV.
Du store verden, hvor hun var lykkelig! Det
kjendtes næsten som smerte. Men det var jo
sandt? Det var jo igaar de mødtes og havde
tilstaat hverandre alt, kastet sig i armene paa
hverandre og følt sig gjennemrislet af en fryd,
som næsten skræmte hende.
Igaar? Hun syntes alt, hun havde
gjennemlevet et helt liv i lykke og jubel siden. Hvad
der end maatte hænde hende i livet, hvad for
følelser, der maatte gribe hende, noget saa
mægtigt som dette vilde hun aldrig faa føie.
Hun satte sig op og saa sig om. Hvor
himlen var blaa, og hvor blomsterduften steg
hende til hode! Og saa store og frodige som
kløverblomsterne var iaar. Aldrig før havde hun
kunnet komme paa det rene med, om hun likte
bedst de røde eller de hvide. Jo, den sommeren,
hun gik for præsten, havde hun været næsten vis
paa, at det var de hvide; men nu blev hun pludselig
aldeles vis paa, at det var de røde. Hun plukked
en af dem og begyndte at suge saften ud.
„Nonner" ! lo hun foragtelig til de hvide. De vidste
ikke, hvad livet var; men de røde vidste det,
for de var farvefyldte og blussende som alt det,
hun følte nu. Og omkring hende summed alle
sommerens insekter, krøb alle jordens kryb. Paa
blade og blomster sad de og var deilige
allesammen. Neimen om hun havde vidst før, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
