Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
79-
male; synd at lægge bort noget, hun allerede
havde lært saa meget af. Hun havde jo ligget
herinde et par aar, før hun blev forlovet og lært
at tegne og male, og fra den tid havde hun
mange veninder, som gik og saa medlidende paa
hende som paa en frafalden. Naar hun kom op paa
atelieret til en af dem, saa kunde det nok imellem
begynde at krible i hende, og lugten af maling havde
en egen æggende virkning. Menliunhavde bestandig
havt en fornemmelse af, at Halfdan helst vilde,
hun ikke skulde male, og selv havde hun en vis
frygt for, at naar hun først begyndte igjen, saa
vilde det komme til at optage hende for meget,
kanske skille hende fra Halfdan, og — samlivet
med ham var ikke til at bytte bort med noget i
verden.
Hvor blev det af ham i kvæld?
Jo, der kom han opover gangen, varm og
træt efter arbeidet.
„Hu," pæsed han, „sligt mas med alle disse
lugekjærringerne, som aldrig er fornøiet!"
Han kasted sig ned ved siden af hende. Hun lo.
„Ja, disse lugekjærringerne dine! Men de
er igrunden uhyre maleriske, naar de sidder
saadan paa huk nedover sengene og luger med
kaffe-brune hænder."
„Ja, de har ikke fuldt saa hvide hænder
som du, lille prinsesse!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
