Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
GAMMEL A HV.
i min natur, som vil skille mig fra dig? Jeg kan
jo ikke for, at jeg har denne natur; men jeg
tror snart, jeg begynder at hade den!" og hun
stamped med foden. Fortsatte saa lidt spagere:
„Men saa rart som det er, at netop dette hos
mig, som ikke passer her hos dig, netop det
eidet, som alle andre er mest glad i. Og" — det
kom lidt trodsig — „naar det kommer til stykket,
saa er det vel det hos mig, som har mest værd
alligevel. Men hvad er det da for en blodig
skjæbnens ironi, at netop dette skal skille mig
fra dig?"
Han saa bedrøvet paa hende, og da han fik
se, hvor liden og skjæl vende hun gik ved siden
af ham — hun frøs bestandig legemlig, naar
noget smerted hende rigtig — var al krænkelse
glemt, og han tænkte bare paa hende. End om
hun skulde komme til at fryse sig gjennem livet
ved siden af ham ? Nei, han maatte nok alligevel
lægge al sin kraft paa at elske det hos hende,
som var hende selv.
„Astrid, kjære Astrid," hvisked lian ned til
hende, „du ved da, at det er dig selv, akkurat
slig som du er, som jeg elsker?"
Ak, hvad kunde det nytte, at han sa det?
hun vidste jo, at det ikke var saa.
De gik alvorlige ind. Aftensbordet stod
dækket, og de satte sig stille ned og begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
