Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
GAMMEL A HV.
„Du ved da vel, at det er noget af det første,
som er skrevet?" spurgte han.
„Aa ja, ja da; men jeg blir saa evindelig
lei af at se paa, at du aldrig blir færdig med
at læse i den!"
Ærgerlig gik hun bortover gulvet.
Der laa en dansk studie over Dante ogsaa
med et billede af ham udenpaa. Isch, saa fæl
han saa ud, med en sur, jeipete mund. Ja,
naturligvis, slig maatte den se ud, som tilbragte
sit liv med at skildre helvede! Borte paa hendes
eget skrivebord laa en digtsamling, illustreret af
en af malerne. Hun bladed i den. Sligt kunde
da almindelige dødelige mennesker forstaa:
stemningsfulde digte, som talte nutidsmenneskets sprog,
og hvor blaa blomster smøg sig indimellem
allesteder, eller hvor en bjerk stod og strødde gule
blade udover et trist digt. Men det forstaar sig,
den var ikke hundre tusen aar gammel denne
bogen, og saa gammelt og fastslaat maatte
alt det være, som Halfdan skulde ha nogen
respekt for!
Hun satte sig til at læse i den og traf
paa et digt, som var — naa ja, det var for
nutidsmenneskeagtigt. Aa ja, naturligvis var
dette noget juks mod Dantes sublime vers, og
naturligvis havde Halfdan ret i dette, som i
alt andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
