Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
GAMMEL A HV.
eller Asbjørnsens huldreeventyr; disse to var hans
yndlingsbøger og laa bestandig med slidte permer
paa den høie, udskaarne træstol foran hans seng.
Og naar han saa var gaat, følte de unge sig først
fri og ubundne; thi uagtet al hans ømme
kjærlighed til dem alle, saa var der altid noget
myndigt i hans væsen, som la tvang over dem.
Og saa var det det, at han aldrig forstod deres
moro.
Kunde han imellem spørge, hvad de lo af,
og de saa fortalte det, saa blev han altid skuffet:
Yar det noget at le af?
Is ei, da var der anderledes point i hans
ungdoms moro!
Men naar de saa var alene, og bare mor
gik der og stulled iblandt dem, du store min,
hvor de kunde more sig sammen! Paa en egen
smittende maade, som bare de havde sig imellem.
Astrid syntes aldrig hun i nogen familie
havde set søskende more sig sammen slig. Og
saa godt som hun kjendte denne maaden igjen,
saan en liden udkastet bemærkning fra en af
dem, som pludselig kunde fænge og lynsnart blev
forstaat af dem alle! De havde jo de utallige
barndomsminder sammen, denne uudtømmelige
skat var deres fælles eie, og saa det samme blod
i sine aarer allesammen! Kart med
blodslægtskabet alligevel, tænkte Astrid. Ingen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
