Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
GAMMEL A HV.
at sove han ogsaa, stakkar, saa flittig som han
arbeided for dem alle.
Men nu var det mærkelige indtruffet, at den
yngste var hlit tre aar; og der var da ikke flere
end fem, saa hvis det var slut nu, saa kanske
hun endnu kunde faa nogen ungdomsaar. Hun
var nu 30 aar; men aarene bed ikke paa hendes
udseende. Endnu saa hun lige ung og pigeagtig
ud, forsikred de hende hjemme, naar hun imellem
var der paa besøg med nogen af smaarollingerne
sine. Og Astrid var ikke ufølsom for den slags
komplimenter; hun begyndte at fiffe sig op igjen
og bli ung og glad tilsinds igjen ogsaa. Hun
vidste saa godt, det var ikke som træt, forkavet
mor hun tog sig ud. Halfdan saa ogsaa
forandringen og glæded sig ved den; hun var
ligesom blit saa ny og frisk igjen.
„Hvoraf kommer det?" spurgte han en dag,
hun stod saa spillende frisk ude mellem blomsterne.
„Kjære, jeg har jo ikke faat trække pusten
før og ikke sovet stort før heller i alle disse
aarene; men nu begynder jeg at tro, at
ungdommen kommer paa nyt igjen."
Han saa beundrende paa hende.
„Men det værste er," fortsatte hun, „at med
ungdommen begynder de gamle kunstnerdrømme
at vaagne igjen, jeg har faat slig rasende lyst til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
