Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV. 127-
...Ta, jeg blev færdig," svarte hun mut. „Du
store verden, hvor meget fornuftigere at springe
ude og leke i solskinnet, end at forsøge at male
det. Hun sparked til en sten, saa den trilled
langt nedover grusgangen.
„Har du faat en mismodsraptus nu?" spurgte
Halfdan.
„Ja, det blir bare „dil" altsammen, som de
siger malerne. Og mens jeg sidder inde og laver
„kunst", saa.flyver vel alle barna mine ude og
blir vaade paa fødderne! Det er jo saa afskyelig
vaadt efter den regnskuren idag. Ind allesammen
nu!" raabte hun med skarp kommandostemme.
Senere, da børnene havde lagt sig, sad Halfdan
og Astrid i ivrig passiar inde i stuen. Hun
havde et helt læs af strømjter foran sig, og
stopped paa haarde livet.
„Kan du ikke skjønne det, Halfdan, at
dersom det havde været dig, som havde villet mule,
saa havde der ingen vanskeligheder været ?"
„Aa," svarte han tørt, „der havde nu for
det første været den, at saa havde vi formodentlig
ikke havt noget at leve af."
„Ja, det er sandt, det økonomiske havde jo
været værre da formodentlig; skjønt — dersom
disse malerne var som andre mennesker i
pengesager og ikke ligesom havde privilegium paa at
bruge alt, hvad de tjener, til sin egen private
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
