Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
GAMMEL A HV.
det bare at nyde triumfen, for hun vidste, den
vilde gjøre lykke!
„Forfængelighed altsaa, forfængelighed" —
det var igjen samvittigheden, som reiste sit myndige
hode — „har du ret til at ødelægge din helbred
bare for en forfængelig kunstnerglæde?
„Men kunst skaber da glæde for andre
ogsaa," forsøgte hun at indvende.
„Ja, men der er nok af kunst alligevel, om
du kvæler din lille. Vort lille land kan ikke
brødføde tiendeparten af alle disse kunstnere.
Slaa du dig tilro; du foruretter ikke en levende
sjæl ved at dræbe kunstneren i dig."
„Slig havde du ikke talt, havde jeg været
mand!"
Og samvittigheden hæved sin stærke røst
til svar: „Nei — det lod jeg nok være, jeg bryr
mig aldrig om at tale for døve øren!"
Nei, saa var det. Det var bare kvinderne,
som laa slig paa knæ for samvittighedens røst,
ængstelig skjælvende for hvert et lidet ryk.
„Havde jeg kun ikke snøret mine silkeærmer
paa en søndag!" jamred den fromme dronning
Dagmar, mens kong Waldemar freidig myrded i
nord og syd for at „vinde hæder" !
Endelig kom søvnen og jog hende gjennem
drømmenes urolige land, men ogsaa der var det
altsammen — billederne i olje og i vandfarver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
