Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV. 149-
Hun for op, knuged sine hænder, bed dem
tilblods, og det var en fryd at la samvittigheden
mørbanke sig: hun havde, hun havde svigtet sit
moderkald! Det nytted ikke, at en fornuftig
stemme indi hende forsøgte at komme tilorde og
forestille hende, at dette var feberfantasier,
vanvid, hun havde jo passet dem med omhu baade
dag og nat. Nu gjorde hun oprør mod den
stemmen og tog parti med samvittigheden mod
sig selv, vilde ikke høre noget forsvar. Aa,
hvad skulde hun gjøre for at sone? Gaves der
intet, hun kunde ofre for at redde sit barn ud
af dødens klør?
Kjerter og lys? .To, det skulde nytte noget!
Haakon jarl, lian ofred sin søn til guderne,
han, for at faa seir — — — store Gud, hvorfor
faldt netop dette hende i tankerne, som var dgt
modsatte af det, hun vilde, men som alligevel
havde en uhyggelig idéforbindelse med hendes
sjælekval?
Nei, hun vilde ikke ofre sit barn for at faa
seir i sin kunst, men — hun vilde ofre kunsten
for sit barn, for at redde ham!
Gud tog jo mod offere, og naar hun ofred
det kjæreste af alt det, som var hendes eget
personlige eie, aa, saa vilde han nok ta imod
det. Men hvordan faa gjort det straks, nu, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
