Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Hr. Ni laus var en snild, en høvisk Ridder,
Men vi er’ alle kun af Kjød og Blod; —
Før Bryllupsdagen græd et lille Barn: —
Det bragte Ridder Nilaus ned til Eder,
Det var den liden Sverkel; Eders døde; —
— Da Nilaus og Fru Malfred flk
hinanden,
Ja vist, saa fandt de, Drengen var saa
smuk,
De tog’ sig af ham, lod ham godt oplære;
Saa fik de liden Kirsten, og de to
Blev ret som Broder og som Søster. Ser 1!
Ingeborg.
For Herrens Aller tør jeg sværge,
At Sverkel er mit Kjød og Blod!
De toge ham i deres Favn og Værge.
Vort ædle Herskab. O, de var harn god.
Nu har han tjent sig Sporer til og Sværd,
Han er den bedste Ridders Lykke værd,
Kejseren tjener han i Miklegard!
Narren.
„Tanker er’ toldfri!’ — siger Narren.
Ingeborg.
Han os forlod, ak, hvor den Tid er gaaet.
Den Gang var liden Kirsten otte Aar.
Vi om hans Hjemkomst Brev og Bud har
faaet,
Men ventet har jeg nu i Høst og Vaar.
Gud ved om mine Øjne se ham mer —!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
