Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den gamle Kaptajn paa Skibet, »Gubben som var der i Fjor
og som er borte i Aar?«
»Han afled i efterhøstes!« »Herregud, hvad fejlede
han da? »Han dog af »Passengerfrågar.«
Thorshavn, Lørdag Aften.
Det er snart Midnat, men alligevel sidder jeg ved
Vinduet og skriver i den lyse Aften; en lille Elv hopper
mellem Stenene neden for Huset — jeg hører dens Summen
som en stor Humlebi, mens jeg lejlighedsvis ser ud paa
den snurrige Bystump, der begrænser min Synskreds,
nemlig fire smaa Tage (Græsmarker, med Poa pratensis
som væsentlig Vegetation kan jeg se), nogle høje
Bræddegavle, et Par Skorstene og nogle Vinduer af meget
forskellig Konstruktion; med en taalelig Springstage kan jeg
uden Vanskelighed sætte ind ad Vinduerne paa mit Nabohus:
her er ingen Gader, men kun Stier mellem Husene;: Heste
og Vogne kendes ikke i denne By, hvor al Transport finder
Sted paa Menneskeryg; de snurrigste, ubegribeligste Gyder,
gaaende op og ned med Hældning som Voldskraaninger,
hvor det kniber for et Par jævnt tykke Madammer at
komme forbi hverandre, har min Ledsager og jeg passeret,
da vi nys efter Dampskibets Ankomst gik en lille Tur ud
paa Landet sammen, det vil sige op til Skansen, Kong
Christian den Niendes Mindestøtte (fra Besøget i 1874), og
til en Del ny udlagte Græsmarker mod Vest.
Hvor vidunderlig klar var ikke Luften, da vi stod
deroppe og saa ud over det ejendommelige Landskab; Regn
i Middags, Blæst, da vi sejlede hertil fra Trangisvaag, og
den skønneste lyse Solnedgang her — Lierne med de
græssende Kreaturer, de ejendommelige Fjeldformationer,
der terrasseformigt hæve sig til en Højde af et Par Tusende
Fod, »Naals6«, svømmende i Atlanterhavsdønningen foran
os med en Skumbræmme om Foden og sine skarpe
Konturer mod den klare Luft, saa lidet lignende hvad vi i
Slettelandene forstaa ved en Ø: den yderste Spids mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
