Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
og da vor Vært underrettede os om, at et Besøg paa den
nærliggende Ø »Mousa« ikke lod sig iværksætte i Morgen,
Søndag -— man kan overhovedet intet som helst foretage
sig om Søndagen — saa spurgte jeg ham, om vi ikke
kunde benytte Resten af Dagen til denne Udflugt, hvad
han meget forekommende paatog sig at ordne; hans lille
Knægt Alfred fik Lov at komme med, som Letmatros, og
under en truende graa Himmel begyndte Mousa-Turen for
at ende i øsende Regn; vi slap dog derover i hans store
Baad og fik inden Aften den derværende, enestaaende
Levning fra Vikingetiden at se, der i Frastand ligner en vældig
Mølle, hvis Vinger ere blæst af.
»The borough of Mousa«, 40 Fod høj og c. 50 Fod i
Diameter, bestaar af en indre og ydre koncentrisk
Ringbygning af flade Sten, uden noget som helst Bindemiddel;
Boligen har været mellem de to Ringmure, som indeslutte
en Række Etager, forbundne med en Trappe — alt af
Sten — underlige Rum, med skjulte Adgange, der gav
Lejlighed til at jage Spydet i en indtrængende Fjende,
uden at han kunde se sin Angriber; den yderste Mur er
uden nogen som helst Aabning — andre end den halvt
underjordiske Tunnel — Indgang kan den ikke kaldes,
da man maa krybe igennem den, — hvor kun een ad
Gangen kunde passere; kun ud mod den indre,
skorstensagtige Gaard er der Lys- og Lufthuller fra de forskellige
Etager — en Art »Rundetaarn« med udvidet og aaben
Midterkolonne!
Man ved intet om Bygningen%), men ganske
uindtagelig har Borgen været med Datidens Midler; et dunkelt
Sagn fortæller om en Adelsmand, der flygtede med en
Prinsesse og forsvarede sig 1 2 Aar — saa længe han kunde
skaffe Fødemidler!
Hundreder af Stære og Duer flyve ud af de mange
%) I Egil Skallegrims Saga, Kap. 25, er fortalt, at Nordmanden »Bjørn«
var skibbruden paa Østsiden af Hjaltland og reddede Liv og
Ejendom paa »Mosø«, hvor han og hans Ledsagere tilbragte Vinteren
i »Mosøborg«; dette skete i Harald Haarfagers Tid, altsaa før 933.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>