- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
64

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anderledes stiller Sagen sig jo imidlertid, naar det
væsentlige Hensyn er Befolkningens Hjemmeforbrug.

Hvad der end kan siges om Klimaet paa
Shetlandsøerne — dets Slud, Taage og Storm, saa vokser Græsset
fortræffeligt, og det er en Fornøjelse at se de Smaamarker,
som Byens Beboere have i dens Nærhed — vel
indhegnede og pyntelige; en god Borger har for 3 Aar siden
foræret Byen en ypperlig Sportsplads, »the public Park«,
hvor der er Lejlighed til at spille Fodbold, Tennis, »ball«,
og hvad alle Spillene hedde, som bruges; den er indtaget
fra Almindingen, og med stor Bekostning gjort skikket til
sit Øjemed; det er »common sense«, naar Byens Borgere
hjælper den frem paa den Maade!

Hver Eftermiddag hen imod Aften, naar Vejret er
smukt, finder der en formelig Udvandring Sted til de
forskellige Sportspladser, hvoraf den nævnte vel er den
smukkeste, og hver Morgen en lignende pr. Vogn
(»Machine« som Fællesbenævnelsen for de forskellige Køretøjer
er) til fjernere Steder, hvor der fanges Laks, Foreller og
anden Ferskvandsfisk i de mange Smaasøer, der findes
spredt paa Øerne.

Min Nabo paa Hotellet er Fisker om en Hals, og det
Antal mærkelige Fiskeapparater, mit Øje falder paa, naar
jeg passerer hans aabentstaaende Dør, gaar langt over min
Forstand; ved Spiggie, hvor vi forleden standsede og spurgte
om Logi, var der fuldt af fiskende Turister; her paa
Hotellet er en halv Snes Stykker, som hver Aften ivrigt
forhandle om Dagens spændende Fangst og øvrige Tildragelser.
Mr. Williams har Lakseterritorier i Skotland, ved Irland
og paa Island; de irske er de bedste — der har han fanget
1 Laks paa 44, 1 paa 42 og 1 paa 36 &; de meget store
spises ikke, men sættes i Spiritus i vældige Glas og
dekorere hans Forstue.

Og denne Sportsmand var mellem 50 og 60 Aar og
tog sin Tørn af Besværligheder, som nogen ung Mand i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free