- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
86

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

%



Det faderlige Regimente med Motto: »Vi alene vide,
etc.«, som man saa ofte spotter over i vor Frihedstid, har
dog uden Tvivl haft sin Mission i europæiske Samfund;
det har været svært nok for os at benytte Friheden paa
en taalelig fornuftig Maade i sidste Halvdel af det 19de
Aarhundrede — hvorledes skulde det være gaaet, hvis den
var kommet midt i det 18de; men det er jo just, hvad
der for Færøerne, hvis Befolkning mindst var 100 Aar
tilbage i Udvikling, blev Tilfældet, da pludselig alle Baand
løsnedes, da Frihed til Handel og Nydelse af Spiritus uden
Indskrænkning blev givet og brugt i en Udstrækning, som
svier til Øerne endnu den Dag i Dag.

Det er nærmest med en Følelse af Skamfuldhed over
vore forhastede Foranstaltninger og lidet forsvarlige
Forsømmelser, jeg hører paa Mr. Macintyres Fremstilling af
Statens Pligter lige over for fjernere Egnes Beboere, som
paa Grund af Forhøldene ikke have kunnet vinde med i
den almindelige Udvikling; hvor forsigtigt og omhyggeligt
der maa arbejdes frem, og hvor overordentlig meget der
bør overlades den lokale Administration, som alene
kan være i Besiddelse af nødvendig Sagkundskab.

For c. 50 Aar siden sendte Tillisch, en af de faa, der
med virkelig Forstaaelse af de ejendommelige, vanskelige
Forhold paa Færøerne har arbejdet for deres Opkomst,
Forslag til Regeringen om Udskiftningens Ordning;
hans Udskiftningsplan er forsvundet blandt det ministerielle
Kontor-Inventar, og ikke til at finde, hvad mulig dog kan
undskyldes noget, naar det erindres, hvilke Besværligheder
Tre Aars Krigen i hin Periode bragte Moderlandet, der fik
nok at gøre med at bjerge sin egen Eksistens, og liden
Tid til at redde andres.

Crofters Commission viser imidlertid, hvad en praktisk
Nation og praktiske Mænd kan udrette til Ordning af
forkvaklede Forhold, naar Myndighed og Midler i passende
Omfang stilles til Disposition.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free