Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 —
det er det blændende hvide Skær af nyfalden Sne paa en
Solskinsdag! Og saa Flugten, den forunderlig lette Flugt,
sikker som om Storm og Bølger aldrig kunde tage Magten
fra dem!
Vi staa ved den bratte Fjeldvæg paa Holmen, og min
Ledsager tager mig i Haanden, saa jeg kan bøje mig ud
over Afgrunden og se Familielivet paa de Afsatser, hvor
Sulerne bo. Hvilken Vrimmel af Fugle — nogle flyvende
frem og tilbage foran Klippen, andre madende de store,
graadunede Unger; længere ude over Havet »fiskende Suler«,
der som et Lyn styrte sig ned over en opdaget Fisk i
Vandfladen, idet Vandet sprøjter op til alle Sider!
Sulen er Færøernes Stolthed; det eneste Sted, den
findes, er Myggenæs, hverken Norge eller Island har den;
vidunderlige Fugle — Albatrossens Søstre, og som den de
stolteste Flyvere i Verden. Mærkeligt nok har en
Albatros, som ellers kun findes i Sydhavet, indtil for et Par
Aar siden boet paa Myggenæs Holmen; den kaldtes
»Sulekongen«, blev af en Fejltagelse skudt, og pryder nu
Fuglesamlingen i Kjøbenhavn.
Nu vinkes der fra Baaden, de øvrige rejsende vente
os, og Mandskabet lægger saa nær ind til den bratte
Kant som muligt. Vi klatre ned ad den glatte Skrænt
med største Fare for at dele Skæbne med Okserne, faa en
Svømmetur og blive halede ind i Baaden paa lignende
Maade som de; det lykkes dog at komme ned uden at
prøve Eksperimentet, takket være vore fortræffelige
Ledsagere, der ikke synes at kende til usikkert Fodfæste eller
have nogen som helst Følelse for, hvilke Vanskeligheder
der kan opstaa for dem, der ikke fra Barndommen af have
færdedes under lignende Forhold.
Og saa tilbage til Sørvaag i straalende Solskin forbi
den ensomme Ø”’s stejle Fjeldsider, ved hvis Fod
Brændingen aldrig hviler, medens vort Baadsmandskab dæmpet
synger den gamle Sang, der altid lyder ved Udfart og
Hjemfart:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
