Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
maa beholde, — men Sproget! Ja, her møder den store
Vanskelighed; der er kun ringe Mulighed for Meddelelse
ud over det religiøse Ordforraad, som de fra Skolen og
Kirken forstaa lidt af; for hvad der vedrører det daglige
Livs Forhold, Kreaturer, Jorddyrkning etc., haves intet
andet Middel end Eksemplet til Meddelelse; de læse
lidet »Dansk« ud over Katekismus og Bibelhistorie og
mindre Færøsk, som en Del af den yngre Generation vil
have indført.
Et saa simpelt Middel til Oplysning som Trykning af
et lille Blad paa Dansk om Landbrug og Fiskeri er
uanvendeligt, fordi yderst faa kan, og endnu færre vil
indlade sig paa at læse det; de kende ikke Ord og deres
Betydning ud over et begrænset Omraade; og dog er det
livlige og velbegavede Mænd, man hyppigt træffer, med
stor Interesse for en Mængde Forhold og Lyst til at faa
Oplysninger om fremmede Lande; men her møder igen
Sprogvanskeligheden; hvilken uovervindelig Hindring for
al Udvikling er ikke Mangel paa Meddelelsesmiddel; jo
mere man færdes her, desto mere undres man over, at
et »Fremskridtsparti« virkelig for ramme Alvor kan
ønske Færøsk indført og bevaret i Hjem, Skole og Kirke
i Tiden — et norsk Bygdemaal, for andet er det jo i
Virkeligheden ikke, gjort til Grundlag for den aandelige
Udvikling !
Skønt selv Sønderjyde kunde det dog aldrig falde mig
ind at sammenligne Forholdene her med dem i
Sønderjylland; hvor Kampen staar mellem to Kultursprog,
det skandinaviske og det germanske, er det jo en given
Sag, at Befolkningen sætter alt ind paa at beholde det,
som de Aarhundreder igennem har talt; men hvor der,
som her, intet Kultursprog er, en forsvindende ringe
Litteratur, og, hvad der er det væsentligste, et saa lille Antal
Indbyggere, at en selvstændig Litteratur af rent økonomiske
Grunde maa anses for en Umulighed — der skulde man
tro, at Selvopholdelsesdriften maatte kræve den
fyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>