- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
170

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

derved indvindes Værdier — direkte Fordel, og dels, hvad
der maaske er det væsentligste, vilde Befolkningen opnaa

en stor indirekte Vinding ved Fremgang — Vækst i
moralsk Henseende.

Som Forholdene have udviklet sig, — paa nogle af
Øerne altsaa, — er Udsigterne mindre gode. Om Sommeren

tjene de unge Mænd godt ved Fiskeriet, men mange give
hurtig Fortjenesten ud igen, og selve Virksomheden er ikke
af de bedste. Arbejdet falder højst ujævnt; lange Tider
have Folkene lidet andet at gøre end at sove og spise,
medens de undertiden maa arbejde over Evne. Opholdene
i Havn give Anledning til Drik og Svir. ’

I Vinterhalvaaret gaa mange af de unge Fiskere og
drive Dag ud og Dag ind; kun naar det en sjælden Gang
er Vejr til at tage ud paa Fiskeri med Baad, komme de
i Virksomhed; kunde man formaa disse Mennesker til at
dyrke Jorden, naar de ikke have andet at gøre, var meget
vundet !

Desværre synes det vanskeligt at forlige Fiskeri og
Jordbrug; Fiskeriet giver stødvis den store direkte
Fortjeneste, fordrer stor Udfoldelse af Arbejdskraft til sine
Tider, men byder tillige paa lange Hvileperioder; Folk
vænnes til at tjene meget paa een Gang, men ogsaa til
at give meget ud; Jordbruget giver ringe direkte
Indtægt, navnlig ikke Penge; det fordrer tillige mere og mere
stadigt Arbejde.

Kun ved at vække en særlig Interesse hos Fiskeren
for Jordbruget kan man formaa ham til at beskæftige sig
dermed; Interessen kan formentlig kun komme ved at de
paagældende faa deres egen Jord at arbejde paa. Dette
er Hovedsagen, men selvfølgelig vanskeligt at opnaa her,
hvor der er et begrænset Areal af dyrkbar Jord, og hvor
den hidtil værende Udvikling har skabt saa mange
Hindringer; jeg forudsætter, at Fiskeri og Jordbrug hos
os bør gaa Haand i Haand; lige saa lidt som Fiskeriet
trives alene, kan Jordbruget alene, — paa enkelte
Undtagelser nær, — føde sin Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free