Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Følg mig!» var hans eneste Ord, og saa steg vi tause,
han foran og jeg efter, op igjennem de ubelyste
Trapper, en, to, tre Etager og endnu en adskilligt smalere
Trappe høiere. Der tog han mig i Haanden for at lede
mig, noget, som vel tiltrængtes, da det, saavidt jeg
kunde skjønne, bar ind over et Mørkloft, hvor der hang
Klædesnorer, — han bad mig ogsaa bukke mit Hoved.
Paa Veien tænkte jeg i mit stille Sind mit.
Hans Haand — jeg kom til at huske paa, at han i
gamle Dage var noget forfængelig af den — var klam,
maaske af Sindsbevægelsen, og han stansede undertiden
i Trapperne, som om han maatte trække Pusten. Den
trange Mørkloftstrappe hviskede ogsaa til mig, at min
Ven David, der i sin Tid dog havde Lov som et godt
Hoved, nok ikke kunde have drevet det synderlig langt
i jordisk Forfremmelse.
Han lukkede op en Dør og bad mig træde først ind.
Paa et langagtigt Bord stod en Lampe, hvis Skjærm
samlede dens Lysning stærkt, kun som en halv Meter
omkring Lampefoden, paa et Skrivetøi og nogle Papirer,
som laa der, saa at Yderkanterne af Bordet i
Begyndelsen forekom mig at ligge i Mørke. Bag det
syntes jeg, der var ligesom en sort Grav, der dog lidt efter,
da Øiet blev vænnet til Lampens bratte Lysskjær, viste
sig at være en Sofa, foran hvilken der stod et næsten
tilsvarende langt, malet Arbeidsbord med firkantede
Ender.
Naar to Ungdomsvenner paa saadan Maade mødes, er
der under den ligefremme Form ofte alligevel en
hemmelig Blyghed at vinde over; det er et mangeaarigt Lag
af forskjellig Oplevelse, som skal ryddes tilside.
Efter en liden Pause gik min Ven, som med en
pludselig Resolution, rask hen og tog Lampeskjærmen af,
saa det blev lyst ud over Værelset.
«Du seer,» sagde han, «jeg har det akkurat som i
gamle Dage, blot at der nu er to Kvistvinduer
istedetfor et, nogle flere Hylder med Bøger og lidt bedre
Maanedsgage, som jeg faar ved at slaa sammen en
Lærerplads ved en af Almueskolerne her med en lidet
vanskelig Post i en Avis. Det er nu alt, hvad jeg be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>