- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
19

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dødssyge Ven, og hun kunde kanske endog, om jeg
kjendte hende ret, falde paa at blive stødt, naar jeg
fortalte hende, at han paa en Maade havde eiet min
Ungdoms Kjærlighed før hun.

Det gik virkelig ogsaa, som jeg forudsaa. Det var først
efter en noget betænkelig lang Pause, at hun med ét
kom hen og sagde, at min bedste Ven naturligvis ogsaa
skulde være hende inderlig kjær.

Og fra det Øieblik af kunde heller ingen være ivrigere
end hun.

I hvad hun tager sig for, saa gjør hun det nemlig altid
tilgavns, og hun opgjorde endnu samme Aften, hvordan
Sagen skulde arrangeres.

Klokken ti den næste Formiddag var jeg med min
Hustru oppe hos min Ven og forestillede hende for ham
med de Ord, at hun ønskede sig betragtet som en
lige-saa gammel Veninde af ham, som jeg var Ven.

Jeg fortalte ham, saa trøstig jeg kunde, — men da
jeg sagde det, 6aa min Hustru bort, — at hans Sygdom
absolut forlangte, at han holdt sig inde under Kur i
seks Maaneder, til den varme Sommer kom og kunde
fuldende Helbredelsen, samt at jeg haabede, han vilde
samtykke i, at jeg arrangerede Sagen med Almueskolen
for ham.

Han var øiensynlig baade overrasket og rørt.

Livet havde ikke budt ham Venskab, sagde han; han
var saa lidet vant til at tage mod det, selv hvor det
kom saa sandt og godt som her.

Efter en Del Parlamenteren overgav han sig dog
til-sidst paa Naade og Unaade til min Kone, der ikke
holder af at tabe.

Flytte hen til os, som jeg foreslog, vilde han
imidlertid ikke, da han havde faaet dette Værelse kjært, og
— som han aabent sagde — han vilde ikke føle sig vel
ved at blande økonomiske Forbindtligheder, dem han
desuden ikke tiltrængte, ind i denne Sag.

Fra nu av besøgte jeg ham i Regelen hver Formiddag
og slog da som oftest tillige en lille Passiar af om
for-skjelligt ude i Byen, som jeg kunde tænke mig vilde
interessere eller ialfald adsprede ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free