Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hun var gaaet bort, kom der fra den anden Side
hen til mig en høi, bleg Dame, som saa ældre ud end
Mor, sort klædt, med en opstaaende hvid, pibet
Halskrave. Hun saa saa venligt paa mig og rakte ligesom
henimod mig en vild Tjørnerose, som hun havde i
Haanden.
Jeg var slet ikke bange, det var heller ikke, som om
hun var fremmed. Hun nikkede dernæst vemodigt til
mig som til Afsked og gik bort den samme Vei, som
hun var kommen.
Da Mor kom tilbage, fortalte jeg hende, at der havde
været en saa snil fremmed Dame, men hun var vist
meget bedrøvet, og nu var hun gaaet.
Min Moder — jeg husker det, som om det var i dette
Øieblik — stod en Stund stille, hvid som et Lagen og
saa paa mig med en Angst i Øiet, som om vi nu skulde
dø begge to, saa slog hun Armene sammen over Hovedet
og faldt besvimet om.
Jeg var for bange til at skrige, men tror at erindre,
at jeg, medens hun laa der livløs henstrakt i Græsset
ovenfor Bænken, kastede mig over hende og raabte:
«Mor!»
Lidt efter var jeg kommen springende hen til Far,
der stod i Skjorteærmer henne paa Engen og slog Hø
blandt de andre, og havde hulkende sagt, at nu var
Moder dø.
Fra den Stund var min Moder sindsforvirret.
Hun maatte i mange Aar stadig vogtes paa sit eget
Værelse, og min Fader havde vist mangen en tung Time.
Siden bragtes hun til et Sindssygeasyl i Trondhjem,
hvor hun to Aar efter døde uden et Øieblik at være
kommen til Besindelse.
Den, som i den Tid tog sig af mig, var gamle Anne
Kvæn, et koparret, mandfolkagtigt Kvindfolk med smaa
brune Øine, stridt, staalgraat Haar og næsten hekseagtigt
markerede Træk samt som oftest en kort, sort
Kridtpibe i Munden.
Hun havde været min Moders Barnepige og hang ved
hende med hele sin Sjæl. Da min Moder blev
sindssvag, forlangte hun ivrigt at «være Vagt» paa Blaasalen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
