Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faren var over, sank han saa igjen tilbage til at være
den ringe Mand.
Til Husets faste Drengestuestok hørte ogsaa en Pige
paa tyve Aar, som vi kaldte «franske Martine». Hun
var ligesom af et helt andet Menneskeslag end det i
Nordland vanlige, var livlig og kvik, med et vældigt
krøllet sort Haar over et brunt ovalt Ansigt med
paafaldende regelmæssige Linier. Hun var spædbygget og
af Middelhøide og god Figur. Hendes Øine under de
svære sorte Bryn var mørke som Kul; naar hun blev
opbragt, kunde de ligefrem gnistre.
Hun var forelsket i den tause Jens Dreng og uden al
Grund yderlig skinsyg. Man sagde ogsaa, at der skulde
blive et Par af de to, naar han havde faat gjort med
et Par Fiskereiser til, men officiel var ialfald ikke
Sagen, og som jeg tror, fordi Jens Dreng i det længste
gjorde sin passive Modstand og aldrig udtrykkelig friede.
Franske Martine var af Herkomst et af de uægte Børn
i Fiskedistrikterne deroppe, hvis Fædre er fremmede
Skippere eller Matroser. Hendes Fader sagdes at have
været en fransk Matros.
At gaa i Drengestuen om Aftenen var mig af min
Fader strengeligen forhudt; han vidste vel, at der
vankede forskjelligt, som ikke var for Børns Øren.
Men nu fortaltes paa den anden Side netop dernede
det interessanteste, jeg kunde tænke mig paa Jorden.
Følgen blev da, at jeg hemmelig sneg mig derned.
Jeg erindrer saaledes, hvorledes jeg en mørk
Høstaften, da jeg havde listet mig derned, lyttede, medens
Komag-Nils — han med det gule Ansigt og
Dødningegrinet, naar han lo — fortalte en slem Spøgelseshistorie
fra Erlandsens Formands Tid.
Dengang stod der en gammel Sjøbod et Stykke
udenfor Præstegaarden.
Og saa var det en Juleaften, at de sad og drak og
julede inde paa Handelspladsen. Da Klokken blev
elleve, slap Øllet op, og saa blev Drengen, som hed
Rasmus og var en stærk og modig Karl, sendt hen til
Sjøboden, hvor Øltønden laa, for at tappe fuldt et svært
Krus med Sølvbeslag, som han fik med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
