Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Den samme Ære, som Østlandsbonden flere Steder
kan sætte i at have den bedste Traverhest, sætter
Nord-lændingen, kanske vel saa hidsigt, i at eie den Baad,
som seiler hurtigst.
En rigtig udmærket Baad spørges der nord i ligesaa
mange Bygder som sydpaa en rigtig «glup» Traver.
Begge følges de af deres særegne Romantik, der fylder
Bygderne med alskens Sagn om Hurtighed og
vidunderlige Kapløb.
At bygge en saadan Baad med de rette Vandlinier
er en Genisag, der ikke theoretisk kan aflæres; det
beror nemlig paa et særskilt Skjøn hos Baadbyggeren for
hver enkelt Baad. Det gaar simple Kopier her som ellers
i Livet, at de altid kun seile middels.
Hvad det har kostet Nordlændingerne endelig at
udfinde denne Baadform, der nu sætter dem istand til i
deres smaa Baade næsten at flyve for Vinden undaf de
vældige Havsjøer, der skummer bagefter dem, og som,
om de naaede Baaden, vilde begrave den under sig, —
hvor mange Slægter der har lidt og stridt og tænkt og
rettet paa denne Fagon, saa at sige under Dødsstraf for
hver Feiltagelse, — kort Nordlandsbaadens Historie fra
den Slægts Dage, som først optog Kampen mod Havet
deroppe og til idag — det er en glemt Saga, fuld af
den jevne Arbeidsmands Storbedrift.
— En Vinteraften i Januar, lidt før Fisket begyndte,
hørte jeg en af Folkene i de store Baadlag, som da
overnattede hos os, fortælle. Han var bleven sat paa
Gled ved et Par Historier af Komag-Nils og vilde nok
nu vise os, at der ogsaa der, hvor han var fra, nemlig
nede paa Dønø i Helgeland nær Ranen, var ligesaa godt
Slag baade af underlige Historier og af Baade, som oppe
hos os.
Fortælleren var en liden raptunget Fyr, som hele
Tiden sad og rokkede og flyttede sig paa Bænken,
medens han fortalte.
Med den spidse Næse og de smaa rødagtige runde
Øine lignede han en eller anden urolig Sjøfugl paa et
Skjær. Af og tll afbrød han sig selv ved at dukke ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
