Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en særegen Ynde i sin Figur, som erindrede mig om
hende.
Den lette, næsten fornemt udsøgte Maade, hvorpaa
hun førte de smaa Fødder i Dansen — det var, som om
hun svævede — lignede ogsaa hende, og jeg fulgte
derfor Parret med en ubevidst Interesse.
Min Nærsynthed hindrede mig fra at skjelne godt, og
da de kom forbi mig, skjultes desuden Damens bøiede
Hoved af hendes egen Arm, der fortrolig lænede sig op
til den øiensynlig lykkelige Martinez’ Skulder.
Hvad jeg saa, var kun en bred, ren, velsignet Pande,
der ikke kunde tilhøre to i Verden, og at en nedfalden
Lok af hendes Haar legede om de hvide, runde Skuldre.
Jeg følte, at jeg skalv i Knæerne. Denne høie, fine,
fornemme Dame kunde dog umulig være Susanne!
Med en skinsyg Følelse vogtede jeg ufravendt paa
deres Dans, til de næste Gang kom forbi.
Netop lige overfor mig slog hun leende Øinene op,
hendes Blik faldt lige paa mig, og en stærk Rødme gjød
sig pludselig over Ansigt og Skulder helt ned til
Kniplingskanten paa Kjolen.
Det var Susanne!
I de lidt over to Aar, vi havde været adskildt, havde
hendes Skjønhed udfoldet sig saa vidunderlig rigt. Af
den fine syttenaars Knop var der i den korte Tid
sprunget frem en herlig, fuldt udvoksen Kvinde.
Parret satte sig ned øverst oppe i Salen paa deres
Pladse nær Rækken af de ældre Damer.
Jeg begreb nu, at de to var ifærd med at opføre
Ballets sidste lange Dans Cotillon, hvilken man i Regelen
pleier at afveksle med en Uendelighed af Toure, og det
fo’r mig gjennem Tanken, at den unge Martinez
sandsynligvis havde gjort Lykke hos Susanne den hele Aften,
siden han var bleven hendes Kavaller netop i denne
Dans.
Jeg blev vaer, hvorledes Præstefruen synlig
udmærkede ham, og det faldt mig bittert ind, at han jo baade
var en rig Mand og derhos, skjønt lavere af Statur, saa
helt anderledes voksen og mandig ud end jeg.
Det gik mig som en Kniv i Hjertet. Jeg havde altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
