- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
87

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg gik og gjorde den unge Martinez de mest
ufortrødne Undskyldninger for min Keitethed, medens
Susanne sad ved Siden af og hørte paa, indtil han
godmodig, som han igrunden var, endelig lod sig
formilde.

Noget lang i Ansigtet blev han jo, da Susanne lige
ovenpaa foreslog, at jeg skulde opføre den forestaaende
Tour med hende, for at han kunde hvile sit forslaaede
Ben til den næste.

Ja, jeg dansede med hende, den smukke, fuldvoksne
Kvinde i den hvide Balkjole, hvem jeg for en Stund
siden ikke havde gjenkjendt, fordi hendes egen herligt
udviklede Skjønhed skjulte hende.

Vi havde lært hinanden at danse, og jeg tror, at vi
begge dansede ualmindelig godt. Den lette Balkrans
med fine, hvide Blomster mellem de grønne Blade
fremhævede hendes rige Haar; jeg havde Armen om hendes
Liv og kjendte, hvorledes hun elastisk lænede sig op til
mig, medens hun vuggede med mig i Dansen, glad og
tryg som et Barn.

Hendes Pande var nær mine Læber, og vore Blikke,
som søgte hinanden under Dansen, talte atter og atter
om, hvor deiligt det var at mødes, naar man har
længtes inderligt efter hinanden i to lange Aar.

Da jeg førte hende tilbage til hendes Plads, fik jeg
et Haandtryk og et Blik, der fuldstændigt holdt mig
skadesløs for Præstefruens mindre venlige Miner.

Det lod til, at Susanne blev irettesat for sin negligeante
Opførsel mod den unge Hr. Martinez, men at Doktoren,
som sad ved Siden, tog hende i Forsvar.

Jeg stod igjen paa min gamle Plads og saa Susanne
og Martinez opføre den nye Tour.

Hendes opkastede Læbe viste i Begyndelsen Spor af
den gamle Barnetrods efter Irettesættelsen; men siden
blev Udtrykket ligesom mere roligt og tankefuldt.

Hensunken, som jeg stod, i Synet af hende og
formodentlig svag efter de mange vekslende
Sindsbevægelser, kjendte jeg med ét denne trykkende, urolige Følelse
af Angst og Ulykke komme over mig, som i Regelen
ledsager mine Visioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free