Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han holdt inderlig af og saa nødig vilde have ført ind
i det, som efter menneskelige Øine blot kunde ende med
Sorg.
Et maatte jeg ogsaa overveie, fortsatte han — efter et
længere Ophold, hvori han ligesom betænkte sig paa at
rykke ud med Sproget, men saa besluttede sig fast dertil
— og det var, at min ulykkelige arvelige Disposition
heller ikke gjorde det saa ganske forsvarligt for mig at
tænke paa at gifte mig; det kunde, antydede han med
en Gestus, som om han i Lyset udførte en sidste
Afgjø-rende Operation, endelig betragtes paa samme Maade,
som om en spedalsk giftede sig uden at bryde sig om,
at han derved forplantede sin Sygdom ned paa Børnene.
Jeg skulde dog — her reiste han sig og lagde Haanden
trøstende paa min Skulder, — ikke tage mig disse Ting
altfor nær. De bitre Midler, og det var desværre
Sandheden nu, er som oftest de sundeste, og for min syge,
drømmende Natur var den nsminkede sande "Virkelighed
tillige efter hans alvorlige, modne Overveielse det eneste
Middel til Sundhed og Frelse.
Efter et Øieblik atter at have holdt Lyset henover mig,
fjernede han sig med et alvorligt Nik; han indsaa nok,
at jeg ikke i Øieblikket var istand til at føre nogen
Samtale eller svare ham.
Det var i al Venlighed Dødshugget over alle mine
Drømme og Illusioner.
Jeg følte Bedøvelsen af Slaget, skjønt min indre
Er-kjendelse endnu ikke rigtig havde optaget det klart i sig.
Mit Livs gamle Ulykkesanelse var nu endelig stadfæstet.
Susanne havde for mig altsaa dog kun været et laant
Solskin, som skulde udslukkes, naar det kom til
Virkeligheden.
Medens jeg med det indre Øie egentlig mere saa end
tænkte dette, og Musikken lød utydelig inde fra
Balsalen, laa jeg saa rolig, saa rolig og følte mig
efterhaan-den med en dump Smerte ligesom afdød fra alt det,
som var mig kjært i Verden. Det var, som mit Legeme
stivnede under Sorgen, og Susannes Ansigt uden
Livs-skjær stod nu for mig som noget naturligt; min
Kjærlighed var jo en afdød Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
