Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg begyndte at føle at jeg vandt i fromt Mod til
Opofrelse og fik dermed tillige en velgjørende, klar Ro over
mig. Det var jo dog, naar alt kom til alt, kun det bedste,
jeg vidste, nemlig at ofre Livet for Susanne, og denne
Betragtning gav mig tilsidst næsten en fanatisk Lyst til
at gjøre det.
Min Beslutning var ialfald fattet, og min Plan den
simple at tale ligefrem, bestemt og klart med hende;
thi skuffe hende i nogen Maade vilde jeg ikke for alt i
Verden.
Det var om Eftermiddagen i Tusmørket, medens de
andre var ude og gik Tur, at jeg fik Anledning til at
tale med hende.
Susanne bar den Dag sin sorte Silkes
Konfirmationskjole, der sad saa godt om hendes Liv, Kniplingskrave
og snævre Ærmer med Manchetter om Haandleddet.
Haaret var fæstet med en Sølvpil som paa Ballet, men
ellers uden nogen anden Prydelse.
Hun sad nu eftertænksomt og hørte paa mig foran den
netop ilagte Kakkelovn, hvor vi begge havde sat os hen.
Hvergang hun bøiede sig frem i Lysningen fra
Ovnmundingen, faldt Skjæret paa hendes udtryksfulde Ansigt,
medens jeg, under Anstrengelsen for at være sand, mulig
endog med overdrevne Farver fortalte hende alt om min
Sindstilstand, og hvad Doktor K. havde sagt derom.
Eftersom jeg talte, saa jeg hendes Ansigt blive stedse
alvorligere og blegere, indtil hun tilsidst med Albuerne
støttet paa sine Knæ bedækkede sine Øine med
Hænderne, saa jeg blot kunde se, at hendes Læber skalv, og
at hun græd.
Da jeg kom til, hvad Doktoren havde sagt om, at min
Stilling var lig en spedalsk, og at saaledes Gud selv
havde sat en Hindring mod vor Forening, samt trøstende
søgte at forestille hende, at vi jo igrunden hele vort Liv
med Undtagelse af det sidste Par Aar havde elsket
hinanden paa en anden Maade som Bro’r og Søster —
løftede hun pludselig i vild Heftighed Hovedet op, saa jeg
saa lige ind i det taarevædede Ansigt, slog Armene om min
Hals og nødte mig saadan ned paa Knæ hen foran sig.
Hun pressede mit Hoved med Magt op til sit bankende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
