- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
103

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da jeg mærkede, at man vilde have mig bort, læste
jeg i Stilhed mit Fadervor over hende til sidste Farvel,
trykkede et let Kys paa hendes Pande, saa et paa
hendes Mund, og et paa de foldede Hænder, hvor
Bronce-ringen sad, og gik uden at se mig tilbage.

To Dage efter fulgte jeg Susanne til Jorden.

En Solskinsdag i Vinteren, da jeg som vanligt besøgte
det Sted, hvor hun hvilte paa Kirkegaarden, var der
drevet en Sneskavl sammen om Graven. Den laa ren
og drivende hvid, med den øverste fine Rand i
Solskjæret som halv gjennemlyst Marmor.

Jeg tog det for, at Susanne vilde bringe mig til at
tænke paa sig i hendes skinnende Brudedragt for Gud
for at give mig nyt Mod til at gaa min ensomme Gang
gjennem Livet og ikke frygte for, at selv den tungeste
af alle Prøvelser — selve Vanvi det, om det kom og
bergtog mig i sin Forvirring — kunde skille os ad.

Da jeg ud paa Sommeren skulde reise sydover med
Dampskibet, sammen med Præsten og hans Hustru, der
begge i kort Tid var bievne kjendelig gamle, og som
nu havde søgt et Kald i en sydlig Egn, var jeg for sidste
Gang inde og tog Afsked med min vemodige Ven,
Klokkeren.

Han spillede da igjen den deilige, glade, forelskede
Slaat for mig, som han havde gjort, da han var tyve
Aar, og som jeg havde syntes passede saa paa Susanne
og mig, men kom nu ogsaa med den anden, som hørte
til — den var forunderlig gribende og sorgfuld, men
med Fortrøstning i, som en Salme.

Her ender en stakkels syg Nordlandsguts simple
Historie; thi at jeg ved min Faders Hjælp blev Student med
laud — han døde samme Aar, som jeg fik Examen
artium, som en agtet, men ruineret Mand — og at jeg
siden blev en Smule Literat, Huslærer og
Almueskolelærer, er blot at fortælle de ydre Omstændigheder i et
ensligt Liv, der bærer al sin Tanke i det forbigangne.

Min Kjærlighed til Susanne har, som hun med saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free