Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordland og Finmarken har ikke som Færøerne nogen
Familie af Navnet «Havrækster», hvilket Navn betegner
det, som er «ræket» eller drevet ind fra Sjøen. Men
Begrebet tilhører dog i sin Grund Nordlands Poesi; —
Stedsnavne som Rækvig», «Tømmervig» osv. bærer
noksom Vidne derom.
Og, om man vil, er det et Fælleseie for hele Norden,
i hvis historiske Liv det danner mangt et dybt
Sjæbne-drag ligefra de dunkle Sang om Kong Skjold der kom
til Danmark i en Harpe, Kraaka, der kom til
Spanger-eid, og Leif, der paa Veien lod sine Høisædestøtter
ræke ind til Island, indtil den Dag idag, da Havet
tilfører Norge ved dets Tusinder Skibe en Rækved af
Tidens Ideer fra alle Lande.
Naar Leif kastede sine Høisædestøtter overbord, var
det visselig ikke udelukkende en religiøs Handling.
Med den første Landtagers omtænksomme Hu vilde
han tage Mærke paa det ham til Brænde og Trævirke
uundværlige Drivtømmers Vei for at komme paa det
rene med, hvor paa Islands Kyst han efter dette vigtige
Hensyn rettest burde sætte Bo.
Stedet blev «Reykjavig».
Ligesom den varme Golfstrøm fører Vrag og Rækved
nordover, saaledes har Strømningerne i de menneskelige
Forhold i de sidste Aarhundreder ogsaa sat indunder
Nordlands og Finmarkens Kyster de forskjelligste Slags
Vragtilværelser fra Livet sydpaa.
Disse Distrikter var en Tid den dansk-norske
Stats-Forvisningssted, dens Sibirien, for allehaande
Forbrydere; — det var god Statsøkonomi dengang at søge
Befolkningen formeret paa det Vis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
