Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da hun havde sluppet den Forsmædelse at blive sat op
paa sit eget Fjøstag.
Forud for denne Julekvæld stod Striden hed; men
Marina havde fundet paa et listig Raad, der gjorde
Pigerne næsten overmodige.
Hun havde lagt Kalven i en Kiste og gjemt denne i
den lille Baad, som hang under Nøsttaget.
Hvor saa Gutterne søgte, kunde det ikke let falde dem
ind at søge paa deres egen Grund.
Uheldet vilde, at Jon ved Middagstid før Juleaften
savnede Nøstnøglen, som Budeien mod Marinas Raad havde
stukket til sig for at føle sig rigtig tryg.
Jon gjættede imidlertid snart, at Nøglen, der altid stod
i, var borttaget med Forsæt, og i Skumringen saa Marina
ham tage Døren op med et Brækjern.
Gode Raad var nu dyre.
Da Jon vel var forsvundet i det mørke Nøst, listede
den snarraadige Marina sig ubemærket ind bagefter for,
om muligt, at faa Tag i Julekisten og redde den ud, før
Jon, der øiensynligt ledte, opdaget den.
Jon famlede og søgte overalt. Han var saa kjendt
derinde, hvor han daglig arbeidede, som i sin egen Kiste.
Engang syntes han, at han rørte ved nogen, som veg
undaf, og lidt efter faldt en Vedstok overende.
I Krogen mellem den store Fembøring og Væggen
følte hans udstrakte Haand en varm Kind, og nu var
Marina fanget tilligemed Kisten, hvormed hun havde
haabet at liste sig ud.
Han holdt først haardt, men siden, da han havde
gjen-kjendt Marina, mildere og mildere om den Haand, der
havde Kistehanken fat. Han følte hendes varme
Aande-pust paa sit Ansigt, og hans Bryst hamrede mere og mere
oppe i Halsen, saa at han ikke kunde faa et Ord frem;
tilmed var Haanden saa usigelig god, at han ikke
aar-kede at slippe den, og hellerikke gjorde den noget Forsøg
paa at komme undaf. Endelig sagde han sagte, afbrudt:
«Siden det er Dig, Marina, kan Du gjøre, hvad Du vil
med Kisten — jeg skal ikke sige et Ord.»
Med et hviskende: «Tak Jon, jeg ved nok, jeg kan
lide paa Dig,» — vilde hun nu smyge sig forbi ham; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
