Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snildhed. Denne Gang var det Studenten, der i
Overgivenhed havde hægtet sig paa tilslut, som blev slængt i
Snehaugen. —
Det varede imidlertid ikke længe, før Jon fandt sin
Lykke noget utryg og sin Tilværelse saa temmelig lig et
Helvede.
Ikke blot Kjøbsvenden, Tor Stuwitz, der da var en
Mand paa nogle og tredive Aar, men ogsaa Studenten
begyndte nu, hver paa sin Maade, at lægge deres Garn
ud efter Marina.
Stuwitz paanødte hende Foræringer af alle Slags, som
hun ikke vel turde afslaa, men om hvilke hun hver Gang
ærlig aflagde Beretning til sin forbitrede, men noget
modfaldne Kjæreste.
De følte begge to, at der kredsede gridske Høge over
deres Kjærlighed, og at den kjæmpede i et Veir, der
kunde give større Fartøier end deres nok at klare.
Det værste var, at hun mærkede, at Kjøbsvenden
støttedes af dem hjemme paa Løvøen.
Jon eiede intet og Marina heller intet; — det gjaldt
for dem begge at faa lagt sig noget til bedste, og for ham
tillige om at arbeide sig videre frem i de følgende Par
Aar. Men alle disse Planer var det kun alt for let for hine
fiendtlige Magter, paa allehaande Vis at forstyrre. Der
behøvedes hertil kun, at der blev sat ondt ud for dem
hos Husbondsfolket.
Jon var i denne Tid meget ordknap og tung tilsinds.
En Kveld, han var rigtig bedrøvet, gjorde hun ham
saa glad, at hans brede Ansigt lyste.
Under Krænkelsens Taarer foreslog hun harmfuldt, at
de paa deres Bryllupsdag skulde samle alle de
Tørklæder og Foræringer, hun nu maatte modtage, i et Knytte
med en Sten i og saa sænke det altsammen ned ude paa
Fjorden; hun havde grædt nok af salte Taarer ved den
Rigdom, sagde hun.
— En Søndag Eftermiddag om Vaaren, som Jon sad
nede paa Sjøboden i Døren ved Vindetouget og grublede
ved sin Pibe, kom Marina helt bleg ind til ham.
Hun fortalte, at Kjøbsvenden, medens de andre om
Formiddagen havde været i Kirke — Jon havde selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
