Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ualmindelige Skjønhed og Tække, men ogsaa en
Beregning med i Spillet, nemlig Trygheden for Følgerne af en
mulig Opdagelse af Forholdene ved Marinas Fødsel.
Jon Zachariasens Hemmelighed var, at han paa en af
sine Lofotfærder engang havde opdaget en liden
udmærket Fiskegrund syd ved Skorpøen. Og saa havde han
tillige husket paa Levningerne af et Skibsvrag, som laa
ret i Land, ikke langt derfra.
Disse to Ting havde han i de ensomme Timer, da han
spekulerede paa Raad for Uraad, sat sammen i sit
Hoved, og i denne Sommer ved Hjælp af Store-Lars
foreløbig faat spigret op en liden Hytte paa Skorpøen
lige indenfor Fiskepladsen.
Det var Senhøstes, da de to med Store-Lars deres
Bryllupsdag seilede med det lille, de eiede, i Baaden og
lidt Udstyr og Julekost, som de fandt henlagt i den —
hvilket de vel vidste hvorfra skrev sig — sydover ud
til deres lille Nybyggerhjem paa Skorpøen.
Midtveis paa Fjorden den første Dag skede noget, som
Store-Lars i mange Aar siden anstrængte sin matte
Hjerne med at begribe: Marina leverede Jon et Knytte,
som de først aabnede, — og da saa Lars tydelig flere
Silketørklæder — og derefter igjen tilknyttede med en
stor Sten i Snøret. De tog i med en Haand hver og
slap den saa under Latter og Glæde udfor Baadripen.
Da Store-Lars lod til at bryde sit Hoved stærkt med
det passerede, forklarede Jon ham tilsyneladende
alvorligt, at det bare var Thor Stuwitz og en Student fra
«Kristian», som nu var gaaet tilbunds med en Sten om
Halsen, — en Vittighed, som Marinas smilende Ansigt
tydeligt paaskjønnede i høi Maade, men som Lars
forblev lige klog ved.
Som et Punktum paa sine Grublerier bad han Marina,
som sad paa Styre-Toften ved Jon, om at lange sig
Øldunken. Han reiste sin vældige Person op i Baaden og
drak BryUupsskaal for dem begge, paa «en god Seilads
i alle Maader».
Det gik, som man havde spaaet, idet Brøgelmanns
Datter ikke længe efter blev forlovet med Student
Heggelund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>