- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
145

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hen og bundet til den nærmeste Stok i Hegnet for at
melkes.

Der stod i Solskjæret den sortdiede, velvokste
Kvæn-finpige Lyma i sin røde Hue med Guldbaand, varm og
ivrig af Arbeidet, og lo af sin Kjærestes Anstrengelser.

Det var den firskaarne, godsligt udseende Isak Pelto,
der eiede 900 Ren, og med hvem hun — Kvænens før
omtalte Datter — til Vinteren skulde have Bryllup i
Karasuando i Sverige, hvor deres «Vinterby» var.

Lyma havde altid Smaaforæringer med til Jons Børn.
Især var hun Godvenner med den ældste af dem,
Morten, der havde været til det Aar, da hun reddedes fra
Skjæret, og Marina saa trofast pleiede Moderen.

Først skulde hun kjæle for Renen og give den Salt,
og saa melke den i den lille Skaal, medens Morten stod
ved Siden af hende og fik drikke af den fede,
velsmagende Renmelk, der er fin som Fløde.

Efter et Par Timers Forløb var man færdig.

Skyggerne faldt længer mellem Løvbuskene oppe i
Lien, og Dyrene hastede opad Fjeldet til sine vante
rolige Steder paa Høiden — Raabene og Hundeglammet
hørtes fjernere i den lydhøre Aften.

Bagefter samlede sig vel endnu en Stund i den lyse
Kvæld ude paa Volden Familiens Medlemmer, smaa og
store, saavelsom Tjenerne for at høre paa Historier og
Eventyr.

Mathis Nutto, der sad paa Kubben udenfor Teltdøren,
tog Flint og Fyrstaal frem af sit blaa, dertil indrettede,
Halstørklæde, og slog nd i sin korte, sorte Pibe. Han
dampede med tætte Drag blaa Hvirvler i Aftenen,
medens den gamle Silla sad, nikkende af Ælde, og fortalte.
Af og til, naar hun begyndte at falde ben og synge for
sig selv, maatte man vække hende.

Andre Aftener var der «Joiken» d. e.: improviserede
Smaasange, helst til Ære for nogen, men ofte ogsaa med
en og anden Hentydning eller Satire i.

Man sad i Kreds paa Hug og sang.

Morten hørte om Sølv-Sara, der gik inde paa Fjeldet
med Sølvbelte under Pæsken; hun havde Runebom og
kunde «sætte Gan». Dette og mange andre Ting beskjæf-

10 — Jonas Lie: I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free