Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som hans Far havde sagt, frækt at nægte alt. Men, hvad
Stuwitz vidste om ham, derfor forelaa Beviset i Marina
let nok. Dette havde Stuwitz ogsaa ved et Par
Leilig-heder, de siden havde truffet sammen, forstaat at
betyde ham.
Han levede i dette som under en stadig overhængende
Uveirssky, der formørkede Glæden for ham i dette Liv
og tillige efterhaanden, som han blev svagelig, gjorde
ham angst for det kommende.
Men Stuwitz, Ophavsmanden til al denne Frygt og
Tungsind, hadede han af sit hele Hjerte, dybt og
grundigt, — det var en Følelse, som stadig voksede midt i
hans Uformuenhed til at gjøre Gjengjæld.
Isak var nu baade gammel og svagehg; men han gik
nødig tilsengs, thi da plagede Samvittigheden ham.
En Høst blev han imidlertid liggende længer end
sædvanlig, og han fik den Tro, at han ikke kom til at reise
sig af Sengen mere. Han var da meget urolig og
budsendte Marina, at hun maatte komme, før det led for
langt udpaa, eftersom det saa ud til, at han dennegang
neppe stod det over.
Det var en lang Vei nordover, men god Bør, og Marina
reiste straks, skydset af Store-Lars og Morten, medens
Jon blev hjemme ved Huset.
Da hun kom, var det noget bedre med Isak.
Der blev over Sengekanten talt meget dem imellem,
og det kom da op, hvorledes han ikke var hendes rette
Far. Han kunde hverken leve eller dø roligt, sagde han,
før han havde faat hendes Tilgivelse og vilde skrifte for
Præsten, da det ventelig lakkede mod Enden.
Men hun maatte love ham ikke at aabenbare Sagen
for noget Menneske, ikke engang for sin Mand, med
hvem han saa længe havde samroet i Baad som en ærlig
Kar, før han selv havde lukket sit Øie.
Brystnaalen, som havde staat i Sjalet, tog han nu frem
af en Læddik og overgav hende.
Marina sad helt bevæget.
Da han bad om hendes Tilgivelse, svarede hun, at hun
Gudskelov havde saa let for at give ham den og al sit
Hjertes Tak med; thi uden dette vilde hun jo hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
