- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
156

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nerne; — og det var overhovedet liden Greie at faa paa
ham.

En Dag, da Morten var med ham ude og fiskede,
havde de det paa de Kanter sjeldnere Syn af en
Russelod je.

Store-Lars fik da pludselig igjen et Anfald af
Sindsforvirring. Han var forfærdelig at se.

Da han trak Kniven, troede Morten, at det gjaldt hans
Liv, og holdt Toften foran sig til Forsvar.

Meningen var dog kun at skjære Iletouget over.

Kjæmpen satte sig derpaa til Aarerne og rode i lange,
stærke Tag ret udover saa fast, at Aarerne bøiede sig som
Siljukvister, og Stævnen paa den lille Baad næsten grov
sig ned i Sjøen.

De underløbne Øine stirrede stivt ud af det store,
blege Ansigt med det graa Skjæg, der strittede tyndt
omkring det.

Endelig brast Sveden i store Perler ned over Panden,
og lidt efter sagtnede han — som lettet — Roningen.

De var da komne saa nær, at de kunde se, at Lodjen
var blaamalet, og skjelne Folkene ombord.

Kjæmpen sad en lang Stund stille, foroverbøiet over
Aarerne.

Endellg drog han et tungt Suk og saa hen paa Morten,
der sad bleg paa Agtertoften.

Der var et forunderlig bevæget Udtryk i det stærke
Ansigt, og da Morten deltagende saa paa ham, gav han
efter for sin Trang til at tale ud, uagtet den unge Gut
vel kun lidet kunde være hans fortrolige.

«Det var i den Tid,» — sagde han —, «da Russerne
ikke bare som nu søgte ind til Finmarksbyerne med sine
Lodjer; men de laa tildels og tuskede sig til Fisken for
Rugmel langs Kysten; — og da laa der gjerne en Lodje
i hver Krog.

Etsteds bag et Næs inde i Varangerfjorden bode der
en Finne-Enke; hun havde en Datter, der var vakker
som Guds Sol» — her stansede han og gjentog sagte og
brudt — «vakker som Guds Sol.»

«I en Stue en Fjerdingvei derfra bode en Gut, som
bare eiede sine to Arme; men med dem kunde han, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free