Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den nordlandske Sjøbonde faar af et Liv, der stadig
tilbringes i Baaden.
En Dag, da Marina og Børnene var ude og hentede
Hø henne paa Øen i det blanke Sommervejr, ledte Jon
om i den store Kiste, hvor ogsaa Marinas Bryllupsstads
laa, og i hvis Hjørne han havde liggende nogle
Sølvpenge. Som han søgte indover paa Bunden efter et
Sølvstykke, der havde forskudt sig mellem Klæderne, fandt
han til sin Forundring i hendes Bryllupshue et indsvøpt
Stykke Papir og i dette en Brystnaal af Guld.
Mod Lyset læste han Bogstaverne T. S., og det slog
ham lidt efter, at Navnet ikke kunde være nogen andens
end Thor Stuwitz’s, der, før de blev gifte, havde vist sig
saa forelsket i hende.
Formiddagssolen skinnede gjennem den aabne Dør
indover Gulvet varmt hen paa den rødblommede Kiste
netop paa Marinas malede Forbogstaver, medens Jon sad
alene hjemme der paa Kisteranden i dybe Tanker med
Brystnaalen foran sig.
Han sad slig i en Time og i en til; hans Mine blev
stedse mørkere, og der kom tilslut noget jordagtigt graat
i hans Ansigt.
Han huskede paa deres Strid i Ungdommen for at faa
komme sammen, paa hvorledes han da havde tro’t paa
hende som paa Vorherre, og paa den hemmelige Fest
ude paa Fjorden efter Kirkefærden, da de lod
Foræringerne gaa tilbunds — og nu, efter alle disse Aars Forløb
skulde han finde, at der dog havde været en Løgn med
deri.
Jon sad den Dag paa Kisteranden og følte en Del af
sit Livs Herlighed svinde bort for sig. Han havde altsaa
dog ikke eiet hendes Sind helt og oprigtigt.
En Stund tænkte han paa at spørge hende ligefrem om
Sammenhængen; men, eftersom han grundede, svandt
Modet, og han svøbte tilsidst Smykket ind igjen i det
gamle Papir og lagde det paa sin Plads under
Bryllups-huen. —
Den hele Høst udover var han mørk og lidet talende
af sig, og Marina undrede sig ofte i Stilhed over, hvad
der gik af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
