Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islag ikke kunde holde sig oven Vande udover Natten.
Morten, som havde Losseøine, paastod, at han to Gange
havde set en fjern, hvid Skumbrækning retud under
Halsen af Seilet, og lidt efter troede de andre at se det
samme.
Det kunde maaske være Fuglø; — men i sit stille Sind
mente Jon, at det ti Gange sandsynhgere var en
Brænding, som kogte om nogle Havskjær.
Stormen sprang nu med et om til Nordvest med
Byge-veir, saa at de fik Havet med tung Paalandssjø væltende
efter sig, med brede Bør.
Stundimellem kom Snekavet; de lange Sjøer seiledes
ofte baade ud og ind af Baaden, Øsekarret brugtes
stadigt og Halskaren havde et vaadt Arbeide.
De havde nu faat Greie paa, hvor de var, og Kursen
lagdes slig, at de kunde holde indunder Tenholmene, et
Udvær, der tilhørte Heggelund, med et lidet Handelssted
i Fisketiden.
Udenfor de Grundinger, som Morten havde set, og hvor
Skumstøtterne alt i et reiste sig med Rokskyer som
rygende Skorstene, saa de en kantret Baad med tre Mand
paa Kjølen, der vinkede om Hjælp. Raabene kunde ikke
høres mod Vinden.
Forrumsmanden gjorde en Line istand, som han
kastede, idet de nedad en svær Sjø løb ganske nær forbi.
Den grebes desværre kun af den bagerste, der blev halet
ombord, og de to andre truedes med at drive ind paa
Grundingen.
Da lagde Jon Roret rundt og kommanderede: «Baut!»
— til deres Forfærdelse, som var med ham, men som var
nødt til at lystre med Seilet, hvad han gjorde med Roret.
Her var det, syntes de, Uraad at lægge Stevn mod Sjø.
Baaden krængede, og Sjøen vaskede over den.
Da han havde faat den op paa tilstrækkelig Høide, lod
han den igjen falde af.
Hans Beslutning var at friste paa at løbe sin tunge,
isede Baad tværsover Hvælvet og saa lade det staa sin
Tørn, om der seiledes «i Spik»; han risikerede meget,
ogsaa at miste Roret og bagefter skjære under.
Jon valgte Øieblikket som en Mester.
11 — Jonas Lie: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
