Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der gik visse Ting forbi hans indre Syn, og Tonen i
enkelte korte Brum sagde, at det var mørke, ubehagelige
Erindringer, som han dog mere hadede end angrede.
Tankerne svævede mange Aar tilbage, helt op til
Finmarkshavet, hvor de som mørke Fugle satte sig ned en
Stund paa et synkefærdigt Vrag.
Stuwitz overveiede sit Mellemværende med Finnen, der
ved dennes gjentagne ihærdige Paagaaen var vokset op
for ham til noget mere end en simpel Pengepost; thi
saalænge denne endnu havde flere af Sedlerne i sit
Værge, sad han inde med et Bevis, der, — saa gammel
den Sag end var, — dog kunde blive ham baade tungt
og farllgt, om noget engang for Alvor kom op i Dagen.
Medens Veiret suste og rev i Vindusskodderne og af
og til tog haardt i den enetages Bygning, sad Stuwitz
fremdeles grublende i den afstængte Butik.
Det usædvanlige ved denne Nat gjorde maaske, at han
mere, end han pleiede, blev hængende ved
Betragtninger. Hans Tanker svævede et Øieblik hen til den Tid,
da han uagtet sine runde fem og tredive Aar havde villet
gaa hen og gifte sig med den smukke Marina hos
Brøgel-manns. Der sad endnu en Braad igjen fra hin Tid. Men
denne Tanke svandt snart igjen for de mørke
Betragtninger, der dreiede sig om Finnen.
Et Øieblik saa han op, som han lyttede — det lød som
fjerne Nødraab, men de gjentog sig ikke, og i en Nat
som denne kunde heller ingen bjerges.
Lidt efter sad han fordybet i Regnskaberne, som han
udpaa Morgensiden afsluttede med et glimrende Tal —
hans stadig voksende Hemmehghed.
Som Stuwitz pleiede ved denne Handling, der igrunden
var hans aar lige Julefest, søgte han ogsaa dennegang at
se fornøiet ud.
Han reiste sig og gik frem og tilbage over det lille
Gulv; men satte sig snart igjen.
Ved Tallet tegnede der sig nu for hans Øie først fint,
siden tydeligere og tydeligere, et Spørgsmaalstegn, der
efterhaanden grov sig ind i Summen, som en Orm i en
Nød.
Den Mand, som nu lagde sig hen i Sengen under Di-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
