Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klædte Gut, som stod der i Uvisheden og saa sig om,
lidt af et Sjømandssnit om Halsen. Hans Figur var som
éns der vokser stærkt — og hertil var der da ogsaa
syn-ligen taget tilbørlige Hensyn, da Klæderne sydes. Men
det blaaøiede, beslutsomme Ansigt var, skjønt endnu
lidt dunblødt i Dragene, ikke af det Slags, som længe
beholder Præget af det ugreie og uopgjorte.
Det undrede ham kun, at hans Mor, som havde
betænkt saa mange Ting forud, slet ikke havde faldt paa
det allerførste Tilfælde. Sin Konduite opgjorde han i
en Snarvending, som han var vant til i Baaden, og
Kramboden med Stuwitz blev foreløbig en Grunding,
han vilde styre undaf.
Men oppe ved Haveporten blev han igjen staaende;
det var ikke frit for, at han hørte sit eget Hjerte banke.
Der lød overgivne Raab og Latter indenfor.
Han lyttede endnu et Øieblik og traadte saa resolut
ind.
Morten kom netop i Grevens Tid. En mørkhaaret,
lidt ulenkelig mager, ung Pige med et Bind for Øinene,
hvorunder hun øiensynlig søgte at kige, kom løbende i
fuld Fart over Græsvolden lige hen imod ham og greb
ham leende fat i Trøiekraven.
Hun kaldte ham Andreas og vilde ikke slippe, før han
havde taget Bindet af hende.
Straks efter sprang nogle andre frem bag Hækkene
og slog Kreds om dem, idet de under megen Jubel
dansede «Skjære Havre».
Havde Morten havt Tid, vilde han maaske sagt til sig
selv, at hellerikke dette Tilfælde havde hans Mor været
betænkt paa, men nu, han stod midt i Kredsen, medens
den unge Pige holdt ham fast, var han for stærkt
optaget.
Da Pigen endehg efter nogen Anstrengelse fik Bindet
af sig, fo’r hun, just ikke behagelig overrasket, fra
ham.
Der laa en opblussende, krænket Stolthed i hendes
Mine, og hun holdt paa at faa Taarer i Øinene. Det
fortørnede Blik, hun laante ham, medens de andre
bare lo dobbelt overgivent, gjorde Morten rød i Hodet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
