Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Min kjære! — mon ikke dette Anliggende nærmest
skulde vedkomme Stuwitz og Husholdersken? Hun vil
anvise den unge Mand sin Plads.»
Morten forsøgte igjen en Bukken; men den var ikke
fuldt saa dyb som første Gang. Da spurgte Fru
Heggelund, som hun fik en Idé:
«Heder ikke Deres Far Jon?»
«Jo, — Tak! —» Morten følte, at dette «Jo» var noget
snaut, og gav det derfor paa Lykke og fromme hint
Tillæg.
«Han som saa dygtigt bjergede Andreas! — Ja, men
saa heder De jo Morten Jonsen — Jonsen vil vi kalde
Dem. Det andet Navn, hvad det nu var, klang ikke
godt!»
Med disse Ord nikkede hun mere naadigt til Afsked.
Morten bukkede og fulgte sin Ledsager, der brummede
endel om Fornemhed og underveis fandt Anledning til
at slukke Ærgrelsen i et Glas Punsch, som han
snappede fra et Bord.
De fandt Heggelund siddende ved Kortbordet, hvor
Morten ogsaa gjenkjendte Provsten Muller.
Søstersønnen gjorde her kortere Proces og sagde lidt
ironisk:
«Maa jeg forestille Onkel et Individ, som indtil for
to Minutter siden hed Morten Skorpen, men nu er
omdøbt til Hr. Jonsen!»
Onkelen sad for Øieblikket altfor fordypet i sine
Kortberegninger til ret at høre efter. Han opsnappede kun
det om Daaben og sagde:
«Hvad siger Du Andreas? — Skal der være
Bame-daab ? »
«Har alt været, Onkel.»
«Hvor?»
«Netop inde hos Tante —; Barnet er temmelig
tilvokset. Det er Morten Skorpen, som hun vll for
Fremtiden skal hede Jonsen.»
Heggelund tog Morten venligt i Haanden og sagde, at
han godt huskede hans Forældre. Ved de Ord smilte
han noget egent for sig selv, medens han gav om Kor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
