Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mens den flagsmykkede Baad rode fra Bryggen, saa
han, at Edel Heggelund og hendes Veninde byggede Hus
sammen af deres Parasoller — formodentlig for at værge
sig desbedre for Hr. Andreas, der sad tæt ved Siden.
Gamle Stuwitz viste 6ig ogsaa paa sin Vis
søndagsklædt i hjemmesyde Vadmelsklæder, der gik vel kort
ned paa Skafterne af hans Fedtlæders Støvler, samt en
buklet Krave i Brystet, der ikke vilde sidde, og som,
efterat være forsvunden i det tykke Halsbind,
gjenop-stod høit oppe i et Par spidse, skjævt bagover mod Øret
steilende Fadermordere.
Han saa høitidelig grætten ud og var nu i sin
gammeldags lavpullede Floshat og med Næverne i
Pjækert-lommerne, hvorudaf der stak et blaatærnet
Bomuldstørklæde, gaat sin vanlige ensomme Søndagstur op ad
Landet.
Hjemkommet fra Turen, pleiede han, fortalte
Kjøb-svenden, gjerne at gaa alene om paa Sjøboden til
Middagstid, og det var da bedst ikke at komme ham nær;
thi han var da altid grætten.
Morten var blevet saagodtsom alene hjemme i Huset og
kunde nu mere ugeneret gaa om i Værelserne og se sig om.
Han kom der i Samtale med Jomfru Dyring, den
gamle Husholderske, hvem han hilste fra sine Forældre,
og blev tilslut saa godvenner med hende, at hun bød
ham en Ekstraforpleining fra Spisekammeret, «da det
kunde vare længe, før de kom fra Kirken, og unge
Mennesker maatte have Mad». Dette var, hvad Morten ingen
Anelse havde om, ellers ikke den gamles vanlige Tone.
Jomfru Dyring med de sorte Løslokker og det af
Kniplingskappen pynteligt omkransede langblege, strenge
Ansigt var Husets utrættelige Politi, for hvem alle var
bange. Hendes under de side Øienlaage mistænkeligt
forskende Øine vaagede som en Rovfugl paa alt, hvad
der vedkom Ordenen saavel i Huset som blandt
Tjenerne, og hun slog altid ned, naar én mindst ventede det.
Fru Heggelund, for hvem den strenge, pyntelige
Jomfru Dyring var uundværlig, og i hvis Nærværelse denne
vidste at træde i Baggrunden, vilde aldrig se Feil hos
hende og gav hende altid Ret uden Undersøgelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
