Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velsom ellers med Fisken i Bergen — og «Nyhedssyge»,
sagde han, idet han slog, saa det dunkede i Tønden og
saa hen paa Morten, skulde ialfald ikke komme ind i
Forretningen, saalænge han styrede den.
Stuwitz stod nede paa Sjøboden — sin egen Tomt, —
da han svarede saa, og dermed forblev det da ogsaa,
uagtet Reformen siden er indført i Nordland.
Men Heggelund fik fra den Dag endnu større Tanker
om Morten, og den Beslutning blev fast hos ham, at han
skulde holdes frem til en ordentlig Handelsuddannelse;
— han saa i Morten et muligt Kort mod det Menneske,
han hadede mest paa denne Jord, nemlig — Thor
Stuwitz.
Morten havde før om Søndagene faat Undervisning af
Præstens Søn, der havde været nede i Kristiania og
taget en glandsfuld Eksamen; men nu vilde Heggelund, at
dette skulde ske to Gange i Ugen. «Han kunde,» sagde
han, «dog ikke sende en aldeles uvidende Bondegut lige
ind paa et større Handelskontor,» og heri var Fruen
fuldstændig enig.
Edel var en underlig Pige, som Morten havde ondt for
at blive klog paa. Han vidste ikke, enten hun likte eller
havde imod ham, men antog nærmest dette sidste.
Hendes Ansigt var hverken regelmæssigt eller det, man
vilde kalde pigesmukt, dertil var Trækkene for
karakteristiske; — de mindede, skjønt anderledes kvindelige, lidt
om Moderen.
Der var en Modsætning mellem den endnu lidt spinkle,
opløbne Figur, der lod hende synes høiere, end hun
virkelig var — og det paafaldende svære, mørke Haar, der
tydede paa en rig og kraftig Natur.
Hun var Faderens Yndling og sad fra sin Barndom af
meget inde paa hans Kontor, hvor hun baade legte og
syde.
Ved det, hun der gjættede sig til ud af hans Ansigt,
blev hun efterhaanden hans anende fortrolige i Ting,
som vel ikke var hende klare, men alligevel var hendes
Barnenatur for tunge.
Saaledes opvokset mellem Trykket af sin Moders
stærke Villie og Faderens i Stilhed ofte mørke Humør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
