- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
236

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uforrettet Sag og halvgjort Forretning eller at lade
Butikhandelen gaa istaa. Og han valgte med tungt Hjerte
det sidste.

Paa almindelige Hverdage morede Mændene sig med
at kjøre om i Pulk til forskjellige, tildels langt
bortliggende Finnebyer, som det almindelig hed «for at søge
efter bortkommen Ren».

Men ofte var disse Farter kun Paasknd for at lade sig
traktere med Brændevin og Kaffe og faa sig en hyggelig
Faddersladder.

Det var paa slige Tog sammen snart med den ene,
snart med den anden, at det lykkedes Morten at faa
indledet Bekjendtskaber og afsluttet en Række Handeler.
Men ogsaa her viste der sig efterhaanden Vanskeligheder,
hvilke Sølv-Sara en Dag underrettede ham om, skrev sig
fra et Par Opkjøbere, der var forbittrede over de høie
Priser, han bød.

Han havde lovet Lyma at staa Fadder for hendes Søn,
der første Søndag skulde til Daahen. Hun havde opkaldt
Barnet efter ham og hans Mor og ved en Sammensætning
af Morten og Marina dannet Navnet Martin.

Efter Kirketid var der da tillige en Art Handelsstevne.

Op ad Dagen Lørdag, gik mange Tog — Raide paa
Raide — af Finner i deres Pulke nedover det snedækte
Dalføre til Kirken.

Under Farten ballancerer Finnen Pulken med sin
Krop, idet han af og til støtter sig mod Skaren med den
af Rensdyrvanter bedækkede Haand.

Biir den travende Ren træt og utaalmodig, vender den
sig — som bekjendt — undertiden imod sin Herre, der
da lynsnart vælter Pulken over sig, medens den rasende
Ren bearbeider Bunden med Horn og Forben.

Saasnart Anfaldet er over, kaster Lappen muntert
Pulken om igjen og fortsætter Kjørselen, indtil han finder
at burde afløse den med Varerenen, som han fører løs
efter sig i Baand.

Ud fra Sidedalene kom efterhaanden andre Kirketog,
der sluttede sig i Rad efter det øvrige Følge, som med
sine røde Huer drog sig henover det hvide Landskab lig
en lang — af livlige Farver — broget Snor, snart for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free