Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at «studere», og at Eksamen efter visse Aars Forløb vilde
komme ud deraf med et Slags Naturnødvendighed.
Saa kom Fru Heggelunds Død, hvoraf han tog sig meget
nær, og Brevene hjemmefra var trods den tilsyneladende
lette Tone, hvori Onkelen altid skrev, fra den Tid af
aldrig videre glædelige.
Af og til lod Remisserne vente paa sig langt udover
Terminen paa en Maade, der til hans Forbauselse lod
ham ane, at Onkelen vist ikke altid havde saa let for at
skaffe dem. Dette sidste satte nu vistnok ikke Andreas i
absolut Forlegenhed; thi han forstod udmærket at gjøre
Gjæld og nød god Kredit paa sin Onkels Navn.
Han havde dog et altfor lyst Hoved til ikke i enkelte
Stunder at have sine Anelser om, at det kunde staa
mindre vel til hjemme, men derhos en altfor let og
adspredelseslysten Natur til nogensinde ret længe og alvorligt at
blive hængende ved Eftertanken, uagtet et Par af Edels
senere Breve vel kunde egnet sig dertil.
Efterretningen om Auktionen og den øvrige Tilstand
hjemme virkede derfor paa ham som en fuldstændig
overraskelse. Den formelig bedøvede ham.
Han forstod med engang, at ogsaa hans Løbebane
havde faat anderledes mørke Udsigter, og paa sin
yderlige Vis overgav han sig nu næsten til Fortvivlelse.
Han vidste imidlertid snart sangvinsk at reise sig en
Stige af lyse Forhaabninger. Hos gode Venner hist og
her fik han opdrevet et Laan, stort nok til, at han med
Tarvelighed kunde læse inde i Kristiania et Aar for det
første.
Han udviklede herunder en usædvanlig Energi, og tog
øiehlikkelig med stor Iver fat paa Læsningen. Hans
Natur, der altid forlangte en Spore, havde faat en
saadan i de uventede nye Omstændigheder.
Det vakte ikke lidet Opsigt i Studenterverdenen, da
det hed sig, at «rige Heggelund» nu havde begyndt at
læse med ikke mindre end to Manuduktører.
Han opnaade sin Eksamen og var samme Sommer reist
hjem til Onkelen, hvor han for det første opholdt sig.
I Hjemmet var han nu, skjønt elskværdig som før, dog
en ganske anderledes suffisant og meningsberettiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
