Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læbe var bundet ved Taushedspligt. Ikke destomindre
kunde han med frelst Samvittighed her give det Raad,
som forekom ham rigtigst.
Blottet som han var for Bevisligheder, vilde, sagde
han, den Slags Historier af Folk kun blive opfattet som
Frugt af en Konkurrents Brødnid. Og hvis det kun var
for at hævne sig paa Stuwitz, da maatte han vel erindre,
at Hævnen hører en anden til. «Det Ord er stadfæstet
af min nu gamle Erfaring» — endte han — «at ingen
rider saa raskt, at Vorherre ikke engang indhenter ham!»
— «Og, tro De mig, unge Mand, — han naar nok ogsaa
Stuwitz, selv om vore Øine ikke skal se det!»
Resultatet blev, at Morten Jonsen opgav sine
Hævnplaner, skjønt han nu i sit bittre Sind ikke var lidet
stridslysten.
Han gik derhjemme og søgte at indbilde sig alt
undtagen det sande med Hensyn til Edel.
Var Grunden til hendes forandrede Opførsel, at
Andreas var kommet hjem? — Han havde skinsyg
bemærket, at hun altid var saa fortrolig mod ham. Eller ansaa
hun det, han alt havde udrettet, for saa under hendes
Forventning lidet? — Folk mente dog, at det var
mærkværdig nok. Han skulde ialfald vise hende, at han kunde
gjøre det, som mere var endnu.
Han undgik fra nu af at træffe sammen med Andreas.
Hans Mor havde af meget forstaat, at han bar paa
tunge Tanker, og Jon rystede undertiden paa Hovedet,
fordi han syntes, at Sønnen i sin Forretning begyndte at
sætte formeget paa et Kort.
Engang, Morten efter et Møde med Edel Heggelund
kom dobbelt bitter tilbage til Hjemmet, opnaade
Moderen i nogle halve Ord hans Fortrolighed.
Marina kunde ikke lade være at føle med ham i hans
Lyst tll at vise den fine Frøken, hvad han kunde drive
det tll; men Jon Zachariasen fandt, det var en
forfængelig Stræben. I sit Hjerte var han den, hos hvem Edels
Aktier igrunden stod lavest; thi han saa, at hun var
Skyld i, at Sønnen nu styrede saa uvorrent og
dumdristigt paa Heldet løs. Men han yttrede nu intet til sin
Hustru — han var selv bange for at spaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
