- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
267

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nes yngre Dage var hans Broder, der førte Skibet,
forulykket tilligemed sin Hustru og deres eneste Barn.

Raaden havde i sin Tid anstillet mange Undersøgelser
i Anledning af dette Fartøi, hvormed alt nok ikke var
gaat saa rigtig til.

I et Smykke, som Handelsmand Morten Jonsen havde
foræret sin Kjæreste, Frøken Heggelund, vilde han nu
have gjenkjendt den samme Brystnaal, som han selv
engang havde foræret sin Broders Hustru.

Det mærkelige var, at denne Brystnaal virkelig skulde
være fundet i et Barns Klæder, som engang var reddet
iland fra et Vrag, og dette Barn var Morten Jonsens
Moder.

Man kjendte Personerne, og det vakte en egen
Stemning saadan at tænke sig dem i en Roman lige udaf
Omgivelserne.- En af de tilstedeværende mindede om et Par
lignende Beretninger fra Forholdene for endel Aar
tilbage; men Interessen for disse laa dog fjernere, og
Samtalen vendte snart tilbage til allehaande Gisninger og
Formodninger om denne Sag.

Provst Muller havde den hele Tid siddet stille og
hørt til. •

Med ét sagde han paafaldende høitideligt og vendt mod
Stuwitz, der ikke havde taget Del i Samtalen:

«Jeg heder altid for dem, som ikke tør bekjende, hvad
de bærer paa Samvittigheden; thi disse véd jeg, har det
værst i Verden!»

Stuwitz var blet graahg i Ansigtet og forsvandt lidt
efter.

At Brystnaalen var blet gjenkjendt, var gaat saaledes
til. Edel havde en Søndag efter den Maade, hvorpaa hun
altid var vant til at tale med Onkel Tobias, vist ham den
nye Brystnaal, hun bar.

Hun saa først noget efter hen paa ham og blev da
forbauset over hans Adfærd. Han vendte Brystnaalen i
Haanden, stirrede paa den og undersøgte den paa alle
Maader og tog tilsidst ved at skyde en Plade tilside ud
en lille snoet Lok Haar, som hun ikke havde vidst af,
fandtes der. Den gamle Mand syntes aldeles overvældet
og sad længe hensunket i Tanker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free