Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
15
«Hør, Kjel, — om jeg nu gav Dig Bemyndigelse til at
ta de seks hundrede af Mors Sparebankbog, — jeg siger
bare, o m jeg gjorde det. Er Du vis paa, at jeg da har
Pengene igjen paa dette Bord,» — Doktoren lagde
Haanden med Eftertryk paa Pulten, «om tre, nei la os for en
Sikkerheds Skyld sige fire Maaneder, — altsaa til Marts.
Mener og tror Du vist og fast, at Du kan det, Gutten
min, — vist og fast?»
«Nei saamæn, Sagbruket kan jo til den Tid være revet
bort af Flom eller brændt op, — eller Verden forgaat
und so weiter,» — lød det grættent.
«Naa ja, min Bemyndigelse til at hæve Beløbet skal
Du faa for denne ene, eneste Gang. Men der blir ikke
mere af den Sort, forstaar Du, om det saa skulde høres
aldrig saa rimeligt»–-
Doktoren blev siddende endel betænkt, medens Sønnen
drev op og ned foran Pulten.
«Svært godt at jeg slipper at bry den Kassereren med
noget Laan, — adskillig lettende, Far. En spiller saa
ganske anderledes kvikt Kortene, sætter anderledes
frimodig Bet udi Letsindighed... He, he, he, hi, hi, hi,
Far,» — støiede han under sin Lettelse–«de snød da
ind paa Johansen ihøst mindst tredive Tylfter.
Tørraa-dent alt ihob — hver evige Stok. Saa nu, — hi, hi, hi,
— ligger Plankestablerne dernede ved Sagen hans
dødblege i Veden, — hvide som Ligben. Han tror alt, hvad
de hilder ham ind. Og — og det er saamæn endel af mit
Haab det, — af min Kalkule... Sligt kaldes
indbringende Punkter, Far.»
Doktoren la sig tilbage i Stolen og strakte Benene med
Hænderne i Lommerne, ikke uden en vis lun Betagethed
ved Sønnen.
... «Ja for var det en rigtig dreven Skogkar, jeg havde
at ta det op med, saa — hi, hi, hi, jeg gad vide, om han
ikke skulde kunne bevæges til at forsyne sig med mere
af samme Tørskogen ... Bare Konkurrence, Far. En faar
være haard Hund, skal én drive det til selfmade Mand
... Og,» nikkede han ind af Døren, — «jagu pladede vi
Dig alligevel, Gamlen ... Godnat, Far, og sid ikke
bedrøvet for dine Midler!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
