- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
17

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

17

hen paa Minka. Hun saa saa underlig trykket og betaget
ud —

Han tabte sig i Formodninger.

Noget med Posten idag,–som — har —
vedkommet hende? ...

Schulteiss rullede sig endnu dybere ned i sit selv...

Var det noget, Faderen vilde, og hun ikke vilde...
Eller noget, hun vilde og hendes Far ikke... Moderen
var saa oprørt...

Et Frierbrev ... fo’r der pludselig som Hd gjennem hans
Hjerne.

Han begyndte at svede og gned de klamme Hænder
i Servietten. Han havde længe været hende paa Sporet,
hvordan hun hemmelig sendte Breve ind til
Hovedstaden ...

Han skjød fra Siden hastige, angstfulde Blikke hen
paa hende — — og det mørknede og gik rundt for ham,
medens Minkas Ansigt snart veg langt bort, snart
svævede ganske nær ...

Det v a r et Frierbrev! ...

Han dirrede overvældet af sin Oprørthed.

... Til en saa ung, uudviklet Pike ... Javist havde
Faderen Ret i, at han ikke vilde skyve hende ud i Verden
slig til den første den bedste, hun i sin umaadelige
Uerfarenhed kunde sætte sig i Hodet. Fru Baarvig maatte,
maatte kunde bringes til at indse det...

Skulde han tale ? ... Skulde han under Taarer betro
Doktoren — og Fruen, — hvilken umaadelig begavet,
rent ud Undtagelsesnatur, hun var. Men, at hun endnu
kun stod som den tunge drømmende Knop, saa
fuldstændig ubevidst om sit eget dybe herlige Væsen–

anraabe dem om ikke at lade nogen for tidlig
Virkelighed bryde og knække den, før den endnu havde faat
Lov til at begynde at udfolde sig ...

Han fortabte sig i vilde Fantasier, huskede ikke,
hvordan han kom fra Bordet, — vidste kun som vanlig at
finde Vei til at begrave sig i Krogen bag Pianoet i
Dagligstuen for med Nakken mod Væggen stille at nyde
Minka, der igjen nyttede ham til sit hemmelige Publi-

2 — Jonas Lie. X.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free