Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Niobe
Livets store Begjær: Kjærlighed, Trangen til at styre
og herske udenfor sin lille huslige Kreds, — Kravet paa
ogsaa at kunne fordre Regnskab og sin Ret af ham, hun
ikke længer kun blindt og ydmygt hengir sig til; men
med hvem hun skal dele Interesser, Udvikling og Vækst.
Saadanne Kvinder kræver ogsaa at beholde sit eget Navn
og ikke at se det gaa under i et Ægteskab. Hun, jeg
nævnte, hedder Sigrid Storraade til evige Tider. — Jeg
kan næsten beskrive, hvordan hun har set ud...
Rødbrunt, rigt Haar,» — han skottede hen til Minkas fyldige
Top, — «et udpræget Slægtsansigt med nedarvede Træk,
— lidt af — um — um — Fru Bentes–og som med
en Drøm i Øiet...» henstirrede han.
«Jeg maa be Dem, Hr. Schulteiss, la Mor være udenfor
Sammenligningen» — afbrød Minka hvast. — «Hun
hedder ellers udenfor Familien Fru Baarvig.»
«Aa—aa, Legemsbygning og Statur saa vidt
forskjellige, — som en stor og mægtig skaaret er det fra en spæd
og fin... En ualmindelig stærk fortømret, fast Hals og
herlige Skuldre. Men som ung var Sigrid Storraade
Aa-benbarelsen af en høi blond rank og lunefuld Pige med
vilde Øine.»
«De mener nok, at ingen vilde faat hende til at sidde
og skrive tysk Stil,» snabliserede Berthea uforbederlig.
Hun havde længst opfattet Schulteiss’s Svaghed for at
faa Søsteren interesseret.
... «Denne Kvinde sad med den ubændige,
ubetvingelige Natur, som Verden aldrig kunde kue. Der var en
jomfruelig Steilhed ved hendes Person, som bragte
Kongerne til at løbe omkaps og beile, medens hun vragede
og dræbte dem i sine Mjødkar som Fluer...
Saa kom Olaf Trygvason, den skjønneste og stolteste
Mand i Norge; han havde besteget Smaltserhorn»...
Schulteiss rettede sig med Nakken mod den høie
Skulder og saa ligesom op til Smaltserhorn.
... «Ham elskede hun, til ham vilde hun hengi sig.
Og, da han saa vragede hende, — i Fanatisme slog hende
med Hansken i Ansigtet og kaldte hende en hedensk
Tæve, fordi hun ikke vilde skifte Tro, — da vilde hun
bare ét, ét, ét i Livet, — dræbe ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
