Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
33
Vestelommen et elegant brunet Merskums
Cigarmund-stykke.
... «Saadan en dødsdømt sløves, véd De ... Med alt
det graa Snefog imod mig fra Skogaaserne og den
endeløse triste, hvide Elv, jeg kjørte og kjørte opover, sad
jeg tilsidst saa hyggelig halvsøvnig og indbildte mig, at
jeg snede ned og frøs ihjel, — til jeg engang skulde
vaagne i Himmerig igjen hos mine Venner i
Hovedstaden.»
«Naa—aa, — saa faar De nu ikke gjøre Dem altfor
overdrevne Forestillinger om vor Landsens Uskyldighed
heller, Frøken,» bemærkede Kjel. — «Vi tar os da lidt
Peber paa Nerverne, vi ogsaa — De kan tro, slig en
Plankeaffære, naar det dreier sig om op og ned om hele
Kapitaler, — den stiver op. Ja, jeg vil ikke nævne Summer,
De vilde kanske besvime, Frøken. Og angaaende Ens
Leben und Treiben, saa at sige i det private, saa er vi
saamæn ikke saa lidt tidsmæssige der heller — —. Og, —
for mit Vedkommende saa, — ja desværre. Naa ja, det
snakker vi ikke om udi Familiehjemmet.»
Minka spilede Øinene op paa Broderen. I Blikket laa
den uforgribelige Formening, at han var ude baade som
Tosk og Vigtigper.
«Men De behøver da vel ikke at bli heroppe for
bestandig,» — trøstede hun helt hjertegrebet.
«Jeg forsikkrer, det var, saa Halsen snørede sig sammen
i mig, — og, havde jeg ikke havt Korrekturen paa en
deilig liden Artikel til «Det tyvende Aarhundrede» at
læse ... Det var som et sidste Solskin af Hovedstaden at
varme mine valne Hænder i!»
Hun rettede fremdeles Talen til Minka som den
selv-givet ene tænkelig forstaaende.
«Den havde saadan en betagende Titel» ...
Hun sagde det let hen, idet Fru Baarvig kom ind, og
saa som ligegyldig ud af Vinduet... «Kan De gjætte
den?»
Minka blev bleg og saa sig hastig om, hvem der var i
Stuen.
«Kvinden, som vaagner» ... Redaktionen var enig om,
at den maatte trykkes.»
3 — Jonas Lie. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
