Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
37
Virkelig en mærkelig Dame, mildest talt, — gik det i
ham...
Bare Maaden, naar hun bøiede Nakken og sa noget,
—sligt pikant, skjult overlegent Smil.
... Og blot det lille Træk, at hun saadan af Vane lod
Hanskerne ligge i Fanget, medens hun spiste. Noksaa
rørende, at hun skulde være slig fordømt til at slave hos
Fogden.
Han kunde nok ha Lyst til at betro hende et og andet
om nogle ordentlige Risikoer, som han–for
Eksempel, da han kjørte den fingertynde Elvis for at komme
forbi Sagfører Ring til Auktionen paa Kjerstad. Og lidt
om kanske, — hvad han nu vaagede i Affærerne, — og
hvordan han gik og svedede for Posten to Gange om
Dagen, saa de herhjemme ikke skulde faa Nys om — og
Idyllen forstyrret, — ved det, han stod i ...
— «Ja, Frøken Feiring,» — sagde Doktoren, da Kaffen
var drukket, «det er ikke af Ugjæstfrihed, at jeg vil drive
Dem ud i Snefoget. Men, skal det ikke bli for senaftens,
saa bør vi nok se til at faa Dem i Reiseklæderne og
pakket ind i Slæden igjen.»
«Og saa, ding dang, gaar vi til Sibirien,» — spøgte
Frøkenen, idet hun takkede og brød op. «Jeg kan ialfald
sige, jeg har rastet paa en behagelig Station underveis.
Redaktionen tar, hvad De skriver,» ■—- hviskede hun
bøiet over til Minka, da hun hjalp hende i
Raggesok-kerne. «Vi maa nu paa noget Vis korrespondere» ...
Som Frøken Feiring i sit Reisehylle lystes ud, ventede
Kjel i Gangdøren, hvor Snefoget drev ind, iført Tulup
og med Svøbe i Haanden.
«Det er mørkt og vanskelig Issvul mangesteds ved
Elvekanten, Frøken, og, hvis De ikke har noget imod det,
saa tror jeg, De er bedst tjent med, at jeg overtar at kjøre
Dem disse to Mile op til Fogden.»
«Det kalder jeg et menneskekjærligt Træk af Dem,
Hr. Brugseier. Jeg er saamæn saa hjerteangst for det
altsammen,» — lød det inde fra Reiseklæderne.
«Huh, — skal jeg lige i Dybet her?» spurgte hun, da
hun i Mørket udenfor blev puttet ned i Slæden og
Fodposen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
